Skip til hoved indholdet

Tilforordnet

På alle valgsteder i kommunen er der tilforordnede, der sørger for valgets gennemførelse og optælling af stemmesedler. 

I Gladsaxe Kommune er de tilforordnede primært udpeget af de politiske partier i Byrådet, men der kan opstå behov for yderligere hjælp på valgdagen. Derfor kan du melde dig som tilforordnet ved valg i Gladsaxe. 

Som valgtilforordnet skal du bl.a. hjælpe med:

  • Klargøring af dit valgsted
  • Udlevering af stemmesedler
  • Hjælpe ved stemmeafgivelse
  • Overvåge stemmeurnerne
  • Tælle stemmer

Honoraret for valgtilforordnede udgør 1.350 kr. Honoraret er B-indkomst og der trækkes derfor ikke SKAT af beløbet før udbetaling, men beløbet bliver indberettet til SKAT.

Du kan finde ansøgningsskema for tilforordnede her.

Hvis du har spørgsmål om opgaven som tilforordnet kan du kontakte Byrådssekretariatet - Tina Boldt, telefon 39 57 50 06.

For at blive tilforordnet skal du have stemmeret til det valg eller den folkeafstemning, som din udpegning vedrører.

Læs mere om din stemmeret her.

Partierne i Gladsaxe Byråd udpeger de tilforordnede ved valg og folkeafstemninger blandt deres medlemmer.

Hvis du ikke er medlem af et parti, kan du også deltage som tilforordnet, hvis der mangler bistand til valgopgaven. Ved din tilmelding bliver du derfor ikke udpeget som tilforordnet, men kommer på en reserveliste. 

Vi kontakter dig, så snart vi ved, at der er en ledig plads på et valgsted. Du kan blive kontaktet helt op til valgdagen med kort frist. 

Du kan læse mere om at være tilforordnet på et valgsted i kommunens vejledning for tilforordnede. I vejledningen står bl.a. om de tilforordnedes arbejdsopgaver på valgstederne, krav til afstemningen, hjælpemidler, stemmeoptælling mm.


Du kan læse vejledningen her.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback