Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Tilberede og anrette mad

Du kan blive tilbudt støtte til at tilberede og anrette din mad, hvis du ikke selv kan sørge for det praktiske omkring måltider på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Her kan du læse Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandard for ’Tilberede og anrette mad’, som beskriver det politisk fastsatte serviceniveau på området. Formålet med kvalitetsstandarden er at synliggøre de rammer, vi i kommunen har fastlagt for hvem, der kan modtage støtte, hvad støtten kan anvendes til og hvor megen støtte, du som borger kan forvente. Vi tager altid udgangspunkt i en dialog med dig - og eventuelt dine pårørende - om dine ønsker og behov, når vi bevilger og tilrettelægger din støtte. Det betyder, at vi bevilger din støtte ud fra en konkret og individuel vurdering inden for de rammer, som lovgivningen og kvalitetsstandarden sætter.

Beskrivelse af standarden

Du kan blive tilbudt støtte til at tilberede og anrette din mad, hvis du ikke selv kan sørge for det
praktiske omkring måltider på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer. Visitationen taler med dig om dine behov og vurderer, om du er i målgruppen for at få støtte til at tilberede og anrette din mad. Det indgår i vurderingen, om der er andre i dit hjem, som kan hjælpe, eller om du gennem træning eller med hjælpemidler selv kan blive i stand til at klare hele eller dele af det praktiske omkring dine måltider.

Du kan for eksempel få støtte til at tilberede og anrette din mad, sætte drikkevarer frem og til opvask og afrydning i forbindelse med dine måltider morgen, middag og aften. Vi lægger stor vægt på, at du bevarer dine færdigheder så vidt som muligt. Vi forventer derfor, at du deltager aktivt sammen med medarbejderne i de praktiske opgaver omkring dine måltider i det omfang, du kan. Vi aftaler med dig, hvilke opgaver du fortsat selv kan varetage eller deltage i.

Vi leverer din støtte inden for nogle fleksible rammer. Det betyder, at du i dialog med medarbejderne, der kommer i dit hjem, har mulighed for at tilpasse indholdet af din støtte, hvis dine behov og funktionsniveau ændrer sig.

Hvis du vil have færdigretter varmet, sker det som udgangspunkt i en mikrobølgeovn. Du skal selv
anskaffe dig mikrobølgeovnen, da det betragtes som almindeligt indbo.

Der er frit valg af leverandør. Du kan derfor vælge mellem Gladsaxe Kommune, private leverandører eller du kan selv udpege en hjælper, som skal udføre støtten.

Lov om social service § 83, stk. 1, nr. 2 eller ældreloven § 10.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback