Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Madservice - Kvalitetsstandard

Du kan blive tilbudt levering af mad, hvis du ikke selv kan lave mad på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og du samtidig har brug for specialkost.

Her kan du læse Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandard for ’Madservice’, som beskriver det politisk fastsatte serviceniveau på området. Formålet med kvalitetsstandarden er at synliggøre de rammer, vi i kommunen har fastlagt for hvem, der kan modtage støtte, hvad støtten kan anvendes til og hvor megen støtte, du som borger kan forvente. Vi tager altid udgangspunkt i en dialog med dig - og eventuelt dine pårørende - om dine ønsker og behov, når vi bevilger og tilrettelægger din støtte. Det betyder, at vi bevilger din støtte ud fra en konkret og individuel vurdering inden for de rammer, som lovgivningen og kvalitetsstandarden sætter.

Beskrivelse af standarden

Du kan blive tilbudt levering af mad, hvis du ikke selv kan lave mad på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og du samtidig har brug for specialkost. Det kan for eksempel være mad med ekstra næring, blød kost eller diabeteskost. Vi taler med dig om dine behov og vurderer, om du er i målgruppen for at blive tilbudt madservice. Det indgår i vurderingen, om der er andre i dit hjem, som kan hjælpe med at lave mad.

Du kan ikke blive tilbudt madservice, hvis du bor i plejebolig. Hvis du har internetadgang og er i stand til at benytte internetkøb, bevilger kommunen som udgangspunkt heller ikke madservice.

Du får leveret maden kold. Hvis du vil have varmet maden, skal du have en mikrobølgeovn i hjemmet. Du skal selv anskaffe dig mikrobølgeovnen, da det betragtes som almindeligt indbo.

Vi har indgået aftale med private udbydere af madservice. Der er frit valg mellem de private leverandører. Hvis du på grund af fysiske, psykiske eller sociale udfordringer ikke selv kan bestille mad hos den private leverandør, og du ikke har pårørende, der kan hjælpe dig, kan vi hjælpe dig med at bestille.

Der er egenbetaling for madservice, som reguleres årligt. Du kan finde den aktuelle takst for egenbetaling på vores hjemmeside.

Lov om social service § 83, stk. 1, nr. 3 eller ældreloven § 13.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback