Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Kørsel til træning og behandlingstilbud

Vi lægger stor vægt på, at du har mulighed for at deltage i træning og behandling. Du kan derfor blive tilbudt kørsel til specifikke trænings- og behandlingstilbud.

som beskriver det politisk fastsatte serviceniveau på området. Formålet med kvalitetsstandarden er at synliggøre de rammer, vi i kommunen har fastlagt for hvem, der kan modtage støtte, hvad støtten kan anvendes til og hvor megen støtte, du som borger kan forvente. Vi tager altid udgangspunkt i en dialog med dig - og eventuelt dine pårørende - om dine ønsker og behov, når vi bevilger og tilrettelægger din støtte. Det betyder, at vi bevilger din støtte ud fra en konkret og individuel vurdering inden for de rammer, som lovgivningen og kvalitetsstandarden sætter.

Beskrivelse af standarden

Vi lægger stor vægt på, at du har mulighed for at deltage i træning og behandling. Du kan derfor blive tilbudt kørsel til specifikke trænings- og behandlingstilbud, hvis du har varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør, at du ikke selv kan transportere dig eller benytte kollektiv transport, herunder Movia Flextur og Movia Flex handicap.

Du kan ikke blive tilbudt kørsel hvis:

  • Der er en bil i din husstand, du kan benytte.
  • Du er bevilget en el-kørestol/elscooter eller trehjulet cykel, der kan dække dit behov for kørsel.

Du kan få kørsel til følgende trænings- og behandlingstilbud.

  • Vedligeholdende træning eller genoptræning
  • Senioridræt, herunder stolegymnastik og rollatorholdVederlagsfri fysioterapi og fysioterapi, som kræver henvisning
  • Ridefysioterapi (til nærmeste sted der har tilbuddet)
  • Private træningstilbud, der kan sidestilles med vederlagsfri fysioterapi, fx Neurofysklinikken (kræver henvisning fra læge)
  • Kiropraktik
  • Tandlæge
  • Specialtandplejen (klinik i Gentofte)
  • Psykolog (kræver henvisning fra læge)
  • Fodterapi i forbindelse med diabetes og/eller neglebøjlebehandling (kræver henvisning fra læge)
  • Omsorgstandplejen

Du får en løbende bevilling på kørsel (tur/retur), så længe du har behov for at deltage i den specifikke træning eller behandling. Du kan maksimalt få tre kørsler til træning om ugen. Kørslen tilbydes som udgangspunkt til tilbud i Gladsaxe Kommune.

Der er egenbetaling for kørslen (tur/retur), som bliver reguleret årligt. Du kan finde den aktuelle takst for egenbetaling på vores hjemmeside. Kørslen omfatter ikke kørsel af en ledsager, også selvom det betyder, at du ikke kan benytte dig af tilbuddet/modtage behandling.

Vi har indgået aftale med en privat udbyder af kørsel, men du er selv ansvarlig for planlægning af kørslen.

Lov om social service § 117.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback