Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Kørsel til klubber og foreninger

Vi lægger stor vægt på, at du har mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Hvis du er pensionist og har en fysisk funktionsnedsættelse, som betyder, du ikke kan transportere dig selv eller benytte kollektiv transport.

Her kan du læse Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandard for ’Kørsel til klubber og foreninger’, som beskriver det politisk fastsatte serviceniveau på området. Formålet med kvalitetsstandarden er at synliggøre de rammer, vi i kommunen har fastlagt for hvem, der kan modtage støtte, hvad støtten kan anvendes til og hvor megen støtte, du som borger kan forvente. Vi tager altid udgangspunkt i en dialog med dig - og eventuelt dine pårørende - om dine ønsker og behov, når vi bevilger og tilrettelægger din støtte. Det betyder, at vi bevilger din støtte ud fra en konkret og individuel vurdering inden for de rammer, som lovgivningen og kvalitetsstandarden sætter.

Beskrivelse af standarden

Vi lægger stor vægt på, at du har mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Hvis du er pensionist og har en fysisk funktionsnedsættelse, som betyder, du ikke kan transportere dig selv eller benytte kollektiv transport, herunder Movia Flextur og Movia Flex-handicap, kan du blive tilbudt kørsel til klubber og foreninger. Det samme gælder, hvis du har særlige kognitive udfordringer og som følge deraf ikke kan benytte kollektiv transport, herunder Movia Flextur og Movia Flex-handicap. Har du en nedsat fysisk funktionsevne, skal du være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller du skal have dokumentation, der viser, at du ikke kan benytte kollektiv transport, herunder Movia Flextur og Movia Flex-handicap.

Du kan ikke blive tilbudt kørsel hvis:

  • Der er en bil i din husstand, du kan benytte.
  • Du er bevilget en el-kørestol/elscooter eller trehjulet cykel, der kan dække dit behov for kørsel.

Du kan få kørsel til maximalt én klub/forening og én senioridræt om ugen (tur/retur). Du får som udgangspunkt tilbudt kørsel til tilbud i Gladsaxe Kommune. Du får en løbende bevilling til én sæson eller maximalt ét år ad gangen.

Der er egenbetaling for kørslen (tur/retur), som bliver reguleret årligt. Du kan finde den aktuelle takst for egenbetaling på vores hjemmeside. Betalingen bliver administreret som en abonnementsordning. Kørslen omfatter ikke kørsel af en ledsager, også selvom det betyder, at du ikke kan benytte fritidsaktiviteten.

Vi har indgået aftale med en privat udbyder af kørsel, men du er selv ansvarlig for at planlægge kørslen.

Lov om social service § 117.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback