Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Kørsel til arbejde

Vi lægger stor vægt på, at du har mulighed for at komme til og fra arbejde. Hvis du har varig nedsat svær fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du derfor få tilbudt kørsel til arbejde,

Her kan du læse Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandard for ’Kørsel til arbejde’, som beskriver det politisk fastsatte serviceniveau på området. Formålet med kvalitetsstandarden er at synliggøre de rammer, vi i kommunen har fastlagt for hvem, der kan modtage støtte, hvad støtten kan anvendes til og hvor megen støtte, du som borger kan forvente. Vi tager altid udgangspunkt i en dialog med dig - og eventuelt dine pårørende - om dine ønsker og behov, når vi bevilger og tilrettelægger din støtte. Det betyder, at vi bevilger din støtte ud fra en konkret og individuel vurdering inden for de rammer, som lovgivningen og kvalitetsstandarden sætter.

Beskrivelse af standarden

Vi lægger stor vægt på, at du har mulighed for at komme til og fra arbejde. Hvis du har varig nedsat svær fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du derfor få tilbudt kørsel til arbejde, hvis du er bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller du har lægelig dokumentation, der viser, at du ikke selv kan transportere dig eller benytte kollektiv transport, herunder Movia Flextur.

Du kan ikke blive tilbudt kørsel, hvis:

  • Du modtager en form for pension
  • Der er en bil i din husstand, du kan benytte.
  • Du er bevilget en el-kørestol/elscooter eller trehjulet cykel, der kan dække dit behov for kørsel.
  • Du kan blive trænet til at benytte for eksempel smartphone, smartwatch eller andre teknologiske redskaber til at kunne finde vej
  • Du kan benytte for eksempel smartphone, smartwatch eller andre teknologiske redskaber til at blive påmindet om, hvornår du skal gå hjemmefra for at komme på arbejde til tiden

Du kan få kørsel til og fra arbejde. Dit arbejdssted må maximalt ligge 20 km fra din bopæl. Du får en løbende bevilling op til et år ad gangen.

Du kan ikke få tilbudt kørsel til virksomhedspraktik/jobafklaringsforløb. Hvis du er bevilget hjælp efter anden lovgivning til for eksempel bustræning, kan du heller ikke blive tilbudt kørsel til arbejde.

Der er egenbetaling for kørslen (tur/retur), som bliver reguleret årligt. Du kan finde den aktuelle takst for egenbetaling på vores hjemmeside. Kørslen omfatter ikke kørsel af en ledsager, også selvom det betyder, at du ikke kan komme på arbejde.

Vi har indgået aftale med privat udbyder af kørsel, men du er selv ansvarlig for planlægning af kørslen.

Lov om social service § 117.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback