Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Hovedrengøring

Du kan blive tilbudt hovedrengøring, hvis du har et varigt fald i din funktionsevne. Derudover skal du inden for det seneste halve år have fået støtte til rengøring og personlig pleje to eller flere dage om ugen.

Her kan du læse Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandard for ’Hovedrengøring’, som beskriver det politisk fastsatte serviceniveau på området. Formålet med kvalitetsstandarden er at synliggøre de rammer, vi i kommunen har fastlagt for hvem, der kan modtage støtte, hvad støtten kan anvendes til og hvor megen støtte, du som borger kan forvente. Vi tager altid udgangspunkt i en dialog med dig - og eventuelt dine pårørende - om dine ønsker og behov, når vi bevilger og tilrettelægger din støtte. Det betyder, at vi bevilger din støtte ud fra en konkret og individuel vurdering inden for de rammer, som lovgivningen og kvalitetsstandarden sætter.

Beskrivelse af standarden

Du kan blive tilbudt hovedrengøring, hvis du har et varigt fald i din funktionsevne. Derudover skal du inden for det seneste halve år have fået støtte til rengøring og personlig pleje to eller flere dage om ugen. Er du inden for målgruppen får du brev fra visitationen.

Hvis du deltager i en rehabiliteringsindsats eller et udviklingsforløb, arbejder du på at blive stærkere og mere selvhjulpen. I den periode kan du ikke tilbydes hovedrengøring. Når dit forløb er afsluttet, og dit funktionsniveau er afklaret og stabilt, vil visitationen vurdere, om du er i målgruppe for
hovedrengøring.

Hovedrengøring er ud over den rengøring, som du allerede modtager. Det kan for eksempel omfatte aftørring af synlige paneler, vask af indvendige vinduesruder og afkalkning af bruseniche. Vi lægger stor vægt på, at du bevarer din selvstændighed og færdigheder i så vidt omfang som muligt. Vi forventer derfor, at du deltager i hovedrengøringen i det omfang, du kan.

Du kan blive bevilget hovedrengøring én gang om året. Hovedrengøringen kan maksimalt have en varighed af 6 timer.

Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale med en privat udbyder af hovedrengøring.

Lov om social service § 83, stk. 1 nr. 2 eller ældreloven § 10.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback