Politik for Folkeoplysning

Folkeoplysningsloven §34 fastlægger, at alle kommuner skal have en politik, der angiver målsætninger og rammer for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. I Gladsaxe indgår vision, værdier og målsætninger for det folkeoplysende område i kultur- og fritidspolitikken. Der er en række specifikke krav, som skal indgå i kommunens folkeoplysningspolitik.

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde og den folkeoplysende voksenundervisning er baseret på deltagelse, medbestemmelse, demokratiforståelse og medborgerskab. Gennem foreningsaktiviteter og voksenundervisning (aftenskoler) udvikler den enkelte borger sine egne færdigheder og motiveres til at deltage aktivt i og tage medansvar for samfundslivet.

I Gladsaxe skal alle borgere uanset alder, etnicitet, handicap, social status eller andre forhold have mulighed for at deltage i foreninger, voksenundervisning eller andre fællesskaber. Der skal være rummelige, mangfoldige og fleksible tilbud, så alle, der ønsker det, har mulighed for et aktivt fritidsliv i fællesskab med andre.

Byrådet afsætter årligt en økonomisk ramme, som Folkeoplysningsudvalget fordeler til folkeoplysende foreninger og voksenundervisning efter de lokale retningslinjer for tilskud til folkeoplysning. Opgaver, der hører under anden lovgivning, kan ikke finansieres via folkeoplysningsmidler. Ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg, som er velegnede til formålet, stilles vederlagsfrit til rådighed for det folkeoplysende arbejde.

Gladsaxe Kommune stiller gratis lokaler til rådighed for foreningernes aktiviteter. Som et supplement til dette har selvorganiserede grupper mulighed for at benytte ledige lokaler.

Alle borgere, selvorganiserede grupper og foreninger kan søge tilskud til nye initiativer i udviklingspuljen. Formålet med puljen er at støtte nye initiativer og udviklingsprojekter, der er med til at sikre et alsidigt fritidsliv for kommunens borgere.

Andre af kommunens politikker og strategier beskæftiger sig med felter, hvor det folkeoplysende område er aktive aktører og indgår i den fælles bestræbelse på at realisere planerne. Kommunestrategi, sundhedspolitik, frivilligpolitik, ungestrategi, børne- og skolepolitik og strategi for social balance er eksempler på dette.

Aftenskoler og foreninger har ofte særlige kompetencer indenfor et område, og kan være kompetente partnere til at løse opgaver udover deres kernopgaver. Det kan give nye og anderledes tilbud til borgerne, og samtidig introducere de folkeoplysende tilbud til nye brugere. Partnerskaber kan eksempelvis være den åbne skole eller på sundhedsområdet, både som forebyggelse og rehabilitering. Folkeoplysningsloven giver mulighed for, at der ydes særlige tilskud til indgåelse af partnerskaber.

Folkeoplysende foreninger skal have et formuleret formål, der fremgår af foreningens vedtægt, være demokratisk opbygget og være åben for alle. Foreningen skal være almennyttig og have kontinuerlige aktiviteter. Tilgrænsende aktiviteter kan være kommercielle udbydere af motionstilbud og kulturaktiviteter, som fx fitnesscentre og danseskoler, der ikke hører inden for det folkeoplysende område, eller foreninger, der er tilskudsberettiget efter anden lovgivning.

I Gladsaxe Kommune er der nedsat et Folkeoplysningsudvalg, som skal sikre brugerinddragelse på det folkeoplysende område.

Udvalget har til opgave at sikre bedst mulige rammer for den folkeoplysende virksomhed og bidrage til udvikling af et alsidigt kultur-, fritids- og voksenundervisningstilbud til alle borgere i kommunen.