Gladsaxeprisen
Indstil din kandidat til Gladsaxeprisen 2025 - handicap, psykisk sårbarhed og social udsathed
Prisen gives til en lokal borger, forening, virksomhed eller organisation, der har gjort noget særligt for mennesker med handicap, psykisk sårbarhed eller socialt udsatte i Gladsaxe.
Indstil din kandidat
Kandidater kan være en lokal borger, forening, virksomhed eller organisation, der har
- ydet en særlig indsats eller
- igangsat nye initiativer, som kommer mennesker med handicap, psykisk sårbarhed eller i en social udsat position til gavn.
Vinderen modtager 10.000 kroner og et diplom.
Indstillingsperioden løber frem til 21. april 2025.
Gladsaxeprisen 2025 uddeles af borgmester Trine Græse på Gladsaxedagen 23. august 2025.
Om Gladsaxeprisen
Gladsaxeprisen skal fremhæve og anerkende særlige indsatser og initiativer, der sker blandt borgere, foreninger, det frivillige sociale arbejde og erhvervsliv i Gladsaxe Kommune i arbejdet med at indfri Gladsaxestrategiens målsætninger om social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Ansatte i Gladsaxe Kommune kan ikke modtage prisen for det arbejde, de udfører som ansatte i kommunen.
Læs mere om Gladsaxestrategien på: gladsaxe.dk/gladsaxestrategien