Hvad er en SAVE-registrering?

Formålet med SAVE-undersøgelser er at danne grundlag for at bevaringsværdierne kan optages i lokalplaner og kommuneplaner. Samtidig danner SAVE-registreringen grundlag for dialogen med bygherrer, der vil bygge om eller udvikle byen.

Gladsaxe Kommune fik i 1998 udarbejdet et kommuneatlas og en SAVE-registrering på bygninger opført op til 1940. Gennem atlasarbejdet blev der skabt en bred forståelse for kommunens byarkitektoniske kvaliteter hos borgere, foreninger, politikere og embedsfolk.

Udpegning af bevaringsværdige bygninger og bymiljøer er en kommunal opgave, som vi er bevidste om i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe rummer mange fysiske elementer fra tidligere tider, bygninger, bastioner og landskabstræk, som både trækker spor tilbage i tiden og er synlige i den nyere bygningsmasse. Det er vores fælles kulturarv, som formidles i det fysiske miljø, og den skal vi værne om.

SAVE-registreringens grundsten

SAVE-vurderingen af bygninger bygger på fem parametre:

• Arkitektonisk værdi

• Kulturhistorisk værdi

• Miljømæssig værdi

• Originalitet

• Tilstand

De fem parametre sammenfattes i én bevaringsværdi. Værdierne angives på en skala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi.

Bevaringsvurderingen i SAVE tager udgangspunkt i bygningens eksteriør, det vil sige den ydre fremtoning, herunder vinduer, døre, gesimser, tag, skorsten, sokkel, mure mv. og samspillet med omgivelserne. Vurderingen omhandler således ikke bygningens interiør.

Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede. Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. En bygning kan desuden også være bevaringsværdig, hvis den er udpeget i en lokalplan, byplanvedtægt eller i en tinglyst deklaration.