---
title: "detaljevisning"
date: "2024-08-30"
created: "2024-08-30"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Politik](https://gladsaxe.dk/politik)

                    [Høringsportalen](https://gladsaxe.dk/politik/hoeringsportalen)

                [detaljevisning](https://gladsaxe.dk/politik/hoeringsportalen/detaljevisning)

Høring

# Forslag til lokalplan 299 for Bagsværd Hovedgade 77-95 og tillæg 16 til Kommuneplan 2021

Kommune og Lokalplan

                        [Tilbage](https://gladsaxe.dk/politik/hoeringsportalen/)

## Kom med bemærkninger til planforslagene for Bagsværd Hovedgade 77-95

                                        [Tilbage](https://gladsaxe.dk/politik/hoeringsportalen/)

Lokalplanen omfatter adresserne Bagsværd Hovedgade 77-95 og præciserer anvendelsen af de eksisterende etageboligejendommes stueetage, så den understøtter butiks- og byliv. Desuden reguleres udtryk af butiksfacader og skiltning samt indretning af kantzoner med planforslaget. Da lokalplanens indhold ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, er der udarbejdet et tilhørende tillæg 16 til Kommuneplan 2021.

## Offentlig høring

Byrådet har 29.04.2026 vedtaget at fremlægge forslag til tillæg 16 til Kommuneplan 2021 og lokalplan 299 til offentlig høring.

## Høringsfrist

Planforslagene er i offentlig høring fra 06.05.2026 til og med 01.07.2026.

Se [tillæg 16 til Kommuneplan 2021](https://dokument.plandata.dk/12_12185595_1777278742991.pdf "tillæg 16 til Kommuneplan 2021") og [lokalplan 299](https://dokument.plandata.dk/20_12185590_1777542540079.pdf "lokalplan 299") på nettet, eller få dokumenterne udleveret i By- og Miljøforvaltningen, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.

Hvis du har indsigelser eller ændringsforslag, skal du senest 01.07.2026 sende dem enten her på siden, på e-mail til byplan-dinmening@gladsaxe.dk eller til Gladsaxe Byråd, By- og Miljøforvaltningen, Rådhus Alle 7, 2860 Søborg.

## Miljøvurdering

Gladsaxe Kommune har vurderet, at tillæg 16 til Kommuneplan 2021 og Lokalplan 299 for Bagsværd Hovedgade 77-95 ikke vil føre til en væsentlig indvirkning på miljø, klima og samfund. Kommunen skal derfor ikke gennemføre en miljøvurdering af planerne.

Du kan klage over beslutningen om ikke at gennemføre en miljøvurdering ved Planklagenævnet. Hvis du vil klage over afgørelsen, skal du følge denne [vejledning](https://gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/47d82fda-0f72-4d73-949c-1c5d02e266b4 "vejledning").

Planklagenævnet skal modtage din klage senest den 3. juni 2026.

## Retsvirkning

Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet, må der ikke ske ændringer på de ejendomme, der er omfattet af forslaget.

## Informationer

                                            Start

                                            06.05.2026

                                                Slut

                                                01.07.2026

                                            Kategori

                                            Kommune og Lokalplan

                                            Område

## Tilmeld dig nyhedsbrevet "Din Kommune Informerer"

Hold dig opdateret om, hvad der foregår i din by

                                        [Tilmeld](https://gladsaxe.dk/kommunen/din-kommune-informerer)
