---
title: "Referat fra møde i Seniorrådet den 28. april 2026"
description: "Referat fra møde i Seniorrådet den 28. april 2026"
date: "2026-06-17"
created: "2026-06-17"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Politik](https://gladsaxe.dk/politik)

                    [Byråd og udvalg](https://gladsaxe.dk/politik/byraad-og-udvalg)

                    [Andre udvalg, råd og nævn](https://gladsaxe.dk/politik/byraad-og-udvalg/andre-udvalg-raad-og-naevn)

                    [Seniorråd møder og arrangementer](https://gladsaxe.dk/politik/byraad-og-udvalg/andre-udvalg-raad-og-naevn/seniorraad-moeder-og-arrangementer)

                [Referat fra møde i Seniorrådet den 28. april 2026](https://gladsaxe.dk/politik/byraad-og-udvalg/andre-udvalg-raad-og-naevn/seniorraad-moeder-og-arrangementer/referat-fra-moede-i-seniorraadet-den-28-april-2026)

# Referat fra møde i Seniorrådet den 28. april 2026

## Seniorrådet i Gladsaxe

###  Deltagere

- Jørn Guldberg (formand)
- Lisbet Kristensen (næstformand)
- Hans Christian Kirketerp-Møller
- Jannie Petersen
- Willy Frank Jørgensen
- Per Mikkelsen

### Afbud

- Ahmed El Hamss
- Peter Lawrence Brooker

## Referat fra møde i Seniorrådet den 28. april 2026

B: Beslutning
O: Orientering
D: Drøftelse

## 1. Kl. 9.00: Godkendelse af dagsordenen (B)

Dagsordenen godkendes.

## 2. Kl. 9.01: Godkendelse af referat og opfølgning (B)

Seniorrådet informeres om at Ahmed er udtrådt af seniorrådet, og 1. suppleant, Per Mikkelsen er derfor trådt ind. Per træder desuden ind som seniorrådets repræsentant i beboer-pårørenderådet på Bakkegården, og redaktionsudvalget for 60+. Sanne giver besked til Bakkegården om ændringen.

## 3. Kl. 9.10-9.40: Besøg af Jacqueline Kristensen, formand for Omsorgs-og Sundhedsudvalget til gennemgang af udvalgte punkter af udvalgets dagsorden (D)

### Punkt 1: Forslag om ændring af dagshjemstilbud på ældreområdet

Seniorrådet stiller spørgsmål til om der er sammenhæng til Kildegårdens nedlæggelse. Det mener udvalgsformanden ikke er tilfældet, men at forslaget skyldes, at forvaltningen har set på hele billedet, og vurderet, hvad der vil være den bedste løsning på daghjemsområdet. Seniorrådet stiller spørgsmål til om forslaget er skabt ud af rationelle eller økonomiske overvejelser. Seniorrådet mener, at det er svært at gennemskue, hvad konsekvensen af forslaget er; er det en forbedring, eller en økonomisk kalkule.

### Punkt 2: Politisk repræsentation i beboer-pårørenderåd i plejeboliger

Seniorrådet bakker op om forslaget med en bemærkning om, at det kan overvejes, at det også i rammevedtægterne fremgår, at seniorrådet også har en fast plads på møderne i beboer-pårørenderådene.

### Punkt 3: Udpegning af medlemmer til Kildegårdens medarbejder-og interessentråd

Seniorrådet har noteret sig, at indstillingen fra rådet er respekteret

### Punkt 8: Temadrøftelse om budget 2027-2030

Seniorrådet er opmærksomme på, at kommunens bloktilskud nedsættes som følge af sundhedsreformen. Udvalgsformanden orienterer om, at der på ØU har været flere ændringsforslag til besparelsesprocenten på de nuværende 1% i årlig besparelse på Omsorgs-og Sundhedsudvalgets (OSU) område. OSU's besparelsesprocent kommer

### Punkt 11: Temadrøftelse om udlån og undtagelsesmuligheder ift. anvendelsen af robotstøvsugere

Seniorrådet drøfter, at det naturligvis er positivt at forslaget vil belaste den enkelte borgers økonomi mindre. Seniorrådet mener, at det er en udfordring, at robotstøvsugeren er en præmis for at modtage hjælpen. Udvalgsformanden supplerer med, at vi ser ind i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvis kan teknologi kan afhjælpe, så er det førstevalget, sådan vi kan sikre flere medarbejdertimer bruges på omsorgsopgaver. Seniorrådet bemærker, at det er væsentligt at huske, at teknologi ikke erstatter den menneskelige omsorg. Det påpeges, at det er et spørgsmål om, at dispensationsmulighederne baseres på en individuel vurdering af hver borgers situation.

Jacqueline orienterer om, at hun, sammen med socialdemokratiet, har stillet et forslag om en undersøgelse af vikarernes arbejde. Formålet er at undersøge, hvordan vikarerne klædes på til at håndtere opgaven, og hvordan de tilegner sig viden om opgaven og borgeren. Seniorrådet bemærker, at der også ligger noget i formidlingen af opgaven til den ældre ift., hvad den ældre kan forvente, når der kommer vikarer i hjemmet.

## 4. Kl. 9.40-10.00: Seniorrådets samarbejdsmøder (O)

### Omsorgstandplejen (HC):

HC har ikke fået fat i omsorgstandplejen endnu, men vil tage fat i dem igen.

### Nyt fra plejeboligerne

- Egegården (Peter):
Peter har afbud til mødet.
- Rosenlund (Jannie):
Ingen nye møder siden sidst. Sidste gang talte de om maden. Jannie spørger til, om man på en eller anden måde kan tilgodese den 'mellemgruppe' af mennesker, der nu går fra at være vant til at spise traditionel dansk mad til at spise mere plantebaseret.
- Møllegården (Willy):
Ingen nye møder siden sidst. Willy supplerer med, at der på sidste BPR møde blev orienteret om maden og køkkenet. Økonomaen fortalte at hun har 47 kr. om dagen til 3 måltider pr. beboer. Der arbejdes med klimamål ift. at maden skal være mere plantebaseret og de arbejder med at nedbringe madspild. Der er en oplevelse af, at beboerne ikke kan lide den plantebaserede mad.
- Bakkegården:
Ahmed er udtrådt af rådet, og Per vælges som ny repræsentant. Sanne giver besked til Bakkegården.
- Kildegården (HC):
Ingen møder endnu.
- Hareskovbo (Lisbet):
Ingen møder endnu. Eventuel kan man overveje en officiel henvendelse til Hareskovbo om emnet.

### Information om møde blandt seniorrådene i Sundhedsråd Københavns Omegn Nord

Jørn orienterer om, at Danske Ældreråd har igangsat arbejdet med at få etableret baggrundsgrupper indenfor hvert sundhedsråd. HC og Jørn har været til møde sammen med de øvrige kommuner indenfor 'vores' sundhedsråd (Ballerup, Egedal, Furesø, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal, Rødovre). Lyngby-Taarbæk kommune er tovholder. Budskabet er, at seniorrådene ønsker repræsentation i sundhedsrådene. Danske Ældreråd udarbejder en officiel udtalelse om emnet også. Jørn tager initiativ til at kontakte Gladsaxes repræsentant i sundhedsrådet, som er borgmesteren, mhp. at orientere om, det igangværende arbejde.

### Opfølgning på Vestegnstræf

Jannie deltog på Vestegnstræffet og tog især med sig, at der bliver bygget meget mange steder, og der skal være en generel opmærksomhed på tilgængelighed, almene boliger og steder, og der skal være en generel opmærksomhed på tilgængelighed, almene boliger og seniorboliger.

## 5. Kl. 10.00-10.30: Besøg af Rikke Daugaard, der fortæller om helhedsplejens omlægning til faste teams

Rikke Daugaard er proceskonsulent i Social-og Sundhedsforvaltningen og arbejder med implementering af faste teams i helhedsplejen. Rikke præsenterer Seniorrådet for en status på arbejdet. Rikkes oplæg medsendes referatet.

- Seniorrådet stiller spørgsmål til vikarers viden om opgaven. Rikke fortæller at døgnrytmeplanen er et arbejdsredskab, som medarbejderne skal bruge, også vikarer.
- Seniorrådet stiller spørgsmål til ensartethed i visitationen ift. tildeling af pakker. Rikke fortæller, at der er tæt kontrol med dette, og at vi følger data på området. Visitationen er stadig en central enhed, men er til stede i helhedsplejens teams 1 gang om ugen.
- Der stilles spørgsmål til, om medarbejderne klædes på til deres nye rolle med uddannelse. Rikke fortæller, at alle medarbejdere er på uddannelse i helhedspleje og faglig ledelse med god succes.
- Der stilles spørgsmål til samarbejdet med private leverandører. Rikke fortæller, at alle teams har ugentlige møder med de fire private leverandører, hvor de taler forløbskoordination, triage-møder mv. Ambitionen er, at den kommunale ældrepleje og de private leverandører bliver ligeværdige samarbejdspartnere.

## 6. Kl. 10.30-10.40: Pause

## 7. Kl. 10.40-11.00: Follow-up og meddelelser (O/B)

### Status på Seniormessen

- For nuværende er det kun Lisbeth, der er repræsenteret i planlægningsgruppen. Planlægningen er så langt fremme nu, at det ikke vurderes nødvendigt at invitere flere ind i gruppen. Lisbet foreslår, at hun kører resten af planlægningen med input fra seniorrådet. Seniorrådet beslutter at Lisbet kører videre med planlægningen og aftaler, at der tages en dialog på hvert møde mhp. status og eventuelt behov for bistand fra øvrige medlemmer.
- Lisbet løber den foreløbige plan for dagen igennem mhp. afklaringer og spørgsmål.
- Jørn orienterer om, at der findes et kor i Høje Gladsaxe som evt. kan komme og synge. Jørn undersøger, hvordan vi får taget kontakt.
- Der går en artikel ud i det kommende 60+ med 'reklame' for messen.
- Det er aftalt med borgmesteren, at han åbner messen.

### Gladsaxedagen

Seniorrådet er tilmeldt til Gladsaxedagen. HC og Per laver forslag til plan for dagen.

### Opfølgning på beklædning til brug for seniorrådets arrangementer

Jannie har sendt forslag til beklædning. Det er et restparti, og alle størrelser er ikke tilgængelige. Jannie sender nyt forslag.

### Opfølgning på seniorrådets kommende arrangementer

Forplejning til foredrag den 19. maj: kaffe, the, vand.

### Orientering fra formandskabet om temadag og undervisnings-dag

Formandskabet har drøftet, at seniorrådet med fordel kunne arrangere en intern temadag om seniorrådets arbejde og samarbejde. Det besluttes at Jørn og Lisbet laver en skitse til forslag til indhold til ca. 3 timer.

## 8. Kl. 11.00-11.30: Besøg af Birthe Klamer (punktet udgår pga. afbud fra Birthe)

## 9. Kl. 11.30-11:50 Dagsordener for Byrådenes udvalg (B):

Gennemgang af udvalgte punkter på udvalgenes dagsordener samt beslutning om fordeling af udvalg mellem medlemmerne.

- Omsorgs-og Sundhedsudvalget, 30. april
- Seniorrådsmøder 2026 side 3
- Omsorgs-og Sundhedsudvalget, 30. april
- Trafik-og Teknikudvalget, 4. maj:
- Psykiatri-og Handicapudvalget, 6. maj
- Seniorrådet fordeler udvalgene mellem sig som følger:
    - Omsorgs-og Sundhedsudvalget: Alle har et ansvar for at læse dagsordenerne forud for seniorrådets møder mhp. drøftelse med udvalgsformanden.
    - Økonomiudvalget: HC
    - Byrådet: HC
    - Trafik-og Teknikudvalget: Per
    - Psykiatri-og Handicapudvalget: Jannie

## 10. Kl. 11.50-12:00 Eventuelt

Ordstyrer: Hans Christian
Referent: Sanne Møller Kröner

## Seniorrådets møder i 2026:

Mødedato

- 27. januar
Mødelokale på rådhuset: 2526
- 24. februar
Mødelokale på rådhuset: 2526
- 24. Marts
Mødelokale på rådhuset: 2608
- 28. april
Mødelokale på rådhuset: 2520
- 26. maj
Mødelokale på rådhuset: 2608
- 16. juni
Mødelokale på rådhuset: 3607
- 25. august
Mødelokale på rådhuset: 3607
- 22. september
Mødelokale på rådhuset: 3607
- 20. oktober
Mødelokale på rådhuset: 3607
- 24. november
Mødelokale på rådhuset: 3607
- 15. december
Mødelokale på rådhuset: 3607
