Referat af seniorrådsmøde 28. januar 2025

Seniorrådets medlemmer i Gladsaxe 

• Minna Vadskjær (MV)
• Lis Smidsholm (LS)
• Jørn Guldberg (JG)
• Willy Frank Jørgensen (WFJ)
• Hans Christian Kirketerp-Møller (HCK)
• Jimmy Hansen (JH)
• Per Mikkelsen (PM)

Afbud:

• Jørn Guldberg

Referat af møde i Seniorrådet 28. januar 2025 kl. 09.00-12.00

Mødet afholdes i lokale 2607 (Søborgværelset)

1. Kl. 9.00-9.01 Godkendelse af dagsordenen

Godkendt

2. Kl. 9.01-9.02 Godkendelse af referat og opfølgning

Godkendt

3. Kl. 9.02-9.30 Gennemgang af udvalgte punkter af Sundhed- og Rehabiliteringsudvalgets dagsorden v/Kristine Henriksen

Kristine og Seniorrådet gennemgik udvalgte punkter:

Godkendelse af takster for tøjvask

Nu bliver der valgmuligheder, og hvis man har brug for at få vasket tøj for eksempel hver anden uge i stedet for hver uge, så betaler man kun for hver anden uge. Det er en almindelig stigning.

Spørgsmål: Hvornår kommer vasketøjet tilbage? Går der en uge eller hvad hvis det er hver 14. dag med vask?

Lokalplejehjem

Forvaltningen anbefaler, at der ikke etableres lokalplejehjem, fordi vi har de plejeboligpladser, vi har brug for, og desuden har vi Hareskovbo, der er selvejende. Et lokalplejehjem har egen bestyrelse og styrer sig selv, men hvis det fx ikke kører med økonomi, er det kommunens ansvar.

Forslag fra Socialdemokratiet om robotstøvsugere

Da politikerne traf beslutningen om robotstøvsugere, blev det nok ikke overvejet tilstrækkeligt, at beslutningen også ville gøre, at borgere, der for eksempel på grund af knoglebrud, har behov for rengøring i en begrænset periode, at de skal købe en robotstøvsuger for for eksempel 6-8 uger. Derfor forslag om, at afgrænset rengøring kan foretages med borgerens egen almindelige støvsuger. Samtidig, når borgerne bliver bevilget rengøring, kan det være svært at anskaffe en robotstøvsuger hurtigt, og derfor forslag om, at man i en kortere periode kan låne en robotstøvsuger, indtil man selv får anskaffet sig en.

Seniorrådet bemærkede, at man i andre kommuner (måske Frederiksberg?) har ændret beslutningen om, at alle borgere skal have robotstøvsuger ved behov for hjælp til rengøring, fordi det ikke kan lade sig gøre for alle. Man skal vurdere teknologien/hjælpemidlet ud fra den enkelte borgers mulighed og behov. Kristine var enig, men der er også en udvikling i, hvilke teknologier, der er tilgængelige, og hvilke teknologier borgerne er vant til at benytte. Dette ændres med tiden.

4. Kl. 9.30-9.50 Seniormesse og yderligere temamøder i 2025

Status på seniormesse: Hvem skal komme? Hvordan inviterer vi dem, der skal være på messen? Hvad forventer vi af dem, der deltager på messen? Hvordan med praktikken på dagen? Skal der være noget om seniorrådsvalget, for eksempel "mød kandidaterne"?

Det blev desuden aftalt på sidste seniorrådsmøde, at Seniorrådet skal drøfte mulige temamøder i 2025.

PM har lavet en foreløbig liste over mulige stande. PM og LS laver et oplæg med forslag på næste seniorrådsmøde.

Temamøder

Det er svært at finde en oplægsholder, der kan sige noget meningsfuldt om den nye ældrelov, fordi den først træder i kraft til sommer. WFJ undersøger i sit netværk, om der er en, der kan sige noget om enten ældrelov eller sundhedsreformen.

5. Kl. 9.50-10.30 Bemærkninger til letbanens stationsforpladser i Gladsaxe Kommune

Besøg af trafikplanlægger Christina Merwald Feldthaus og landskabsarkitekt Louise Wiinblad Sørensen. Christina og Louise præsenterer letbanens stationsforpladser i Gladsaxe Kommune med henblik på at modtage seniorrådets bemærkninger.

Christina fortalte om projekterne for letbaneforpladserne i Gladsaxe.

Seniorrådet spurgte bl.a. til ledelinjer, hældninger på belægningen, belægningstyper, siddebænke med armlæn og ryglæn samt passende siddehøjde, p-pladser til biler, cykelparkering, elevator mellem letbaneperron og s-togstation ved Buddinge.

Stationsforpladsen ved Rådhuset

Belægningen tager hensyn til borgere med gangbesvær (jævnt og ikke glat).

Der er ikke særskilte ledelinjer til synshandicappede, fordi der er naturlige ledelinjer/kantstene i forbindelse med fortovet. Retningsfliser og knopfliser følger den standard, der foreligger. Der laves ikke yderligere tværgående ledelinjer, da det er til gene for gangbesværede.

De nuværende ramper ved letbanen er stejle, fordi de ikke er færdige. Alle stationsforpladserne bliver gennemgået af tilgængelighedsrevisor, der sikrer at for eksempel hældninger ikke er for stejle.

Der kommer betonsiddeplinte med træbeklædning, hvor der er armlæn og ryglæn på nogle af plinterne. Der er hvilemuligheder på alle hjørner af pladsen. Seniorrådet bemærkede, at der skal være opmærksomhed på siddehøjden, så det er til at rejse sig fra igen.

Der bliver ikke lavet p-pladser ved stationsforpladserne. Der er de eksisterende parkeringspladser, for eksempel ved rådhuset. Der bliver fjernet to p-pladser fra Rådhusets parkeringsplads ud mod stationsforpladsen.

Mængden af cykelparkering er lavet på baggrund af prognoser, der er udarbejdet i forbindelse med Letbanen, og det er aftalt med Hovedstadens Letbane, hvor mange pladser der skal laves hvert sted. De steder, hvor der er plads i forhold til beplantning og oversigt, er der overdækket cykelparkering.

Belægningen omkring træerne laves på en måde, så træets rødder kan få vand og ilt, og træets rødder derfor ikke er nødt til at søge op igennem belægningen.

Belægningen ved stationsforpladsen ved Rådhuset afstemmes med de øvrige farver ved Rådhuset. Når der laves en "mockup", orienteres Seniorrådet pr. mail, så man kan gå ud og se det.

Buddinge station

Seniorrådet mente, at der er etableres for få cykelparkeringspladser.

Seniorrådet spurgte til niveaufri adgang fra Buddinge S-togstation og til letbanestoppet ved Buddinge. Der er ikke umiddelbart elevator direkte fra s-togsperron til letbanestoppet, men Christina og Louise tager det med videre, selvom det ikke er en del af stationsforpladsprojektet.

Gladsaxevej

Sparsomt areal. Der laves cykelparkering og hvilemulighed på midterhellen. Hvilemulighed og beplantning på øvrige stationsforplads. Seniorrådet mente, at der var for lidt cykelparkering.

Gladsaxe Trafikplads

Har en mere midlertidig karakter, fordi der på meget langt sigt er planer om, at der måske skal køre letbane eller lignende på tværs. Derfor bliver der ikke prioriteret mange midler i smuk belægning, som skal tages op igen om 15-20 år.

Der bliver lagt belægning og slotsgrus (som man kan køre på med rollator og kørestol).

Det bliver også parkeringsareal til "dot-cykler" (lånecykler), som skal afprøves.

Der bliver etableret cykelparkering i overensstemmelse med prognoserne, og skulle det alligevel vise sig, at der mangler cykelparkering på nogle af stationsforpladserne, når Letbanen er i drift, vil Gladsaxe Kommune anlægge flere cykelparkeringer. Denne strategi foretrækker forvaltningen frem for at lave mange cykelparkeringer, der ikke bliver brugt.

Dynamovej

Lille stationsforplads. Cykelparkering. Der bliver lavet grusvej hele vejen ned til Bauhaus.

Grønnegårdshjørnet tages med i betragtning til cykelparkering.

Opsummering af Seniorrådets bemærkninger

Seniorrådet påpeger vigtigheden af, at hældning i belægningen ikke er for stor af hensyn til gangbesværede og mennesker i kørestol. Det er også vigtigt at være opmærksomhed på belægningstypen, der skal være jævn og ikke må blive glat, når den er våd.

Bænke skal have tilstrækkelig siddehøjde, så man nemmere kan rejse sig fra dem. Vigtigt med armlæn og ryglæn.

Generelt vurderer Seniorrådet, at der er for få cykelparkeringer ved letbanestoppene.

Seniorrådet foreslår, at Grønnegårdshjørnet ved stationsforpladsen ved Dynamovej tages i betragtning til cykelparkering.

Seniorrådet påpeger behov for elevator direkte fra Buddinge Station til letbanestoppet.

6. Kl. 10.30-11.00 Reformer på ældre- og sundhedsområdet

Herle deltager som forberedelse af seniorrådets møde med Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget.

Herle vil gerne have en samtale med Seniorrådet om, hvad det her med civilsamfund er for en størrelse i lovgivningen - hvad tænker Seniorrådet om det?

Herle og Seniorrådet drøftede civilsamfund i forhold til lovgivningen på primært ældreområdet. Herle fremhævede, at det ikke er regeringens hensigt, at civilsamfund skal tage de fagprofessionelles opgaver, det handler mere om at bidrage til indhold og livskvalitet, og kan være gennem foreninger, organisationer mv. Herle påpegede også, at der er forskel på at være familie/pårørende og at være en del af civilsamfundet/frivillighed. Civilsamfund og frivillighed foregår typisk i ens lokalområde, mens man som pårørende kan bo andre steder end sin familie.

Seniorrådet kom med følgende input

Civilsamfundet i lovgivningen er et paradoks: Man vil have, at folk arbejder længere og samtidig skal løfte mere som pårørende eller frivillig. Når man er pårørende til for eksempel sine forældre, så ønsker man måske ikke at skulle klare alt praktisk.

Med civilsamfund skal man være bevidst om, at frivillige ikke nødvendigvis er stabile. Drøftelse af, om frivillige er stabile i deres fremmøde eller ej.

Frivillige skal ikke betale for at være frivillig (for eksempel transportudgifter)

Den kommunale kontekst har ikke mulighed for at løfte alle opgaverne på grund af. mangel på arbejdskraft, så hvordan kan civilsamfundet løfte noget af det? Seniorrådet mente ikke, at der fremover vil være ligeså mange frivillige om i dag.

Svært at skille familie fra civilsamfund i lovgivningens sammenhæng. Familie kan ikke løse alle opgaver, men nogle ting.

Det kræver overskud at være frivillige.

Aftenskoler, klubber osv. er også en del af civilsamfundet, det er med til at afhjælpe ensomhed. Man skal ikke se på, hvad den enkelte borger kan tilføre civilsamfundet, men hvordan man kan tænke foreningsliv og organisationer ind.

Man plejede at hjælpe dem, man kendte. Vi mangler det fællesskab med dem, man bor tæt på. Seniorer er måske også dårlige til at bede om hjælp, hvis man ikke føler, at man kan give det tilsvarende tilbage. Det handler også om at lægge mærke til hinanden, når man bor i nærheden af hinanden. Røde Kors er gode til at omfavne civilsamfundet og tilbyde gode aktiviteter. Det handler også om at have nogle steder, hvor man kan mødes uformelt og lære hinanden at kende.

Hvis civilsamfundet skal være med til at løfte det her, skal man nok arbejde med nogle modeller for, hvordan man gør, og er der plads til det i vores nuværende samfundsmodel? Man kan lokalt bruge 60+ eller andre kanaler til en måde at formidle overfor borgerne.

Herle af rundede med at fortælle, at der på Seniorrådets møde 27. marts med Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget vil være tre oplæg med forskellige perspektiver på civilsamfund, hvorefter der er dialog med politikerne.

7. Kl. 11.00-11.05 Pause

8. Kl. 11.05-11.10 Seniorrådsvalg

Der blev aftalt følgende datoer, der annonceres i næste nummer af 60+:

"Hør om seniorrådets arbejde"
Holdes onsdag 30/4 kl. 17-18. Mødelokale 1 på biblioteket bookes kl. 16.30-18.30.

Opstillingsmøde. Her får kandidaterne taget foto, modtager vejledning i at skrive tekst om sig selv og får diverse andet praktisk info.
Holdes 3. juni kl. 17. Mødelokale aftales nærmere med de opstillede kandidater.

9. Kl. 11.10-11.20 Gensidige korte meddelelser, som ikke kan udveksles pr. mail v/alle

Info fra beboer- og pårørenderåd

• Kildegården v/PM
  Har været til møde. Vil gerne deltage på seniormessen.
• Møllegården v/JG
  Intet nyt
• Rosenlund v/JH
  Intet møde
• Bakkegården v/LS
  Sidste møde blev der talt om jul og demens. De pårørende er glade for Bakkegården.

Andre meddelelser

10. Kl. 11.20-11.25 Input til presseudvalget

Kommunikation til pressen, hvordan kan Seniorrådet blive mere synligt?

MV har skrevet indlæg om den nye ældrelov til bagsiden af 60+

Det drøftes på et senere møde, hvem der skal skrive bagsiden på det næste 60+, der udkommer i september.

11. Kl. 11.25-11.35 Seniorrådets samarbejdsmøder:

• Sundhedsklynge Midt. Intet møde
• Kvartalsmøder med Vestegnskommuner. Intet møde
• Region Hovedstaden, Nord. Intet møde
• Omsorgstandplejen. Intet møde

12. Kl. 11.35-11.40 Temadag om ældrereformen holdt af Danske Ældreråd

Seniorrådet har modtaget en mail med invitation til møde den 26. februar. Skal det næste seniorrådsmøde flyttes til en anden dato, så dem, der har lyst til at deltage i temadagen, har mulighed for det?

Seniorrådsmødet flyttes til 25. februar, så der er mulighed for at kunne deltage i temadagen om ældrereformen.

13. Kl. 11.40-11.45 Julefrokosten

Forsinket julefrokost aftales til 26. marts. Lis bestiller bord til kl. 12.

Seniorrådsmødet på samme dag varer kl. 9-11.30

14. Kl. 11.45 Follow-up

Planlæg besøg på Hareskovbo (LS og MV)

LS har aftalt med leder Astrid Guldberg, at Seniorrådet kommer på besøg mandag 17. februar kl. 10.30. Efterfølgende kan spises frokost i caféen. HC har afbud.

Planlæg besøg på Egegården - foråret 2025 (MV).

Bordet rundt

Heidi nævnte, at der på februar-mødet kommer et punkt med tilsynsrapporter på. Det blev aftalt, at tilsynsrapporterne sendes til Seniorrådet 14 dage inden mødet, så dem, der har interesse i at skimme dem igennem på forhånd, har tid til det. Det er ikke en forudsætning for punktet på februar-mødet, at alle har læst rapporterne.

Ordstyrer: Hans Christian Kirketerp-Møller

Referent: Heidi Wiberg Johansen

Med venlig hilsen 

Minna Vadskjær 

Seniorrådets møder i 2025:

Mødedato

Mødelokale på rådhuset

• Tirsdag 28. januar
  2607 - Søborgværelset
• Tirsdag 25. februar
  2607 - Søborgværelset

• Onsdag 26. marts
  2607 - Søborgværelset

• Tirsdag 29. april
  3608 - Buddingeværelset

• Tirsdag 20. maj
  2607 - Søborgværelset

• Tirsdag 24. juni
  2608 - Gladsaxeværelset

• Tirsdag 26. august
  2607 - Søborgværelset

• Onsdag 24. september
  2607 - Søborgværelset

• Tirsdag 21. oktober
  2607 - Søborgværelset

• Onsdag 26. november
  2607 - Søborgværelset

• Tirsdag 16. december
  2607 - Søborgværelset