Referat – Udsatterådets møde 3. september 2025
Deltagere
Kenneth Bjeverskov, Michael Langaa Jensen, Anne Christensen, Christian Tjagvad, Gitte Lassen, Mariann Vind Nielsen, Aisha Jensen, Søren Hvid Karsten, Lise Meldgaard, Tilde Olsen.
Afbud
Sidsel Sejr, Søren Olsen, Sofia Lundqvist, Mohammed Hamouti, Annatina Holm, Dorte Blicher.
1. Velkomst
Dagens program blev gennemgået.
2. Nye hovedregler for boligformidling
Jannie Olsen, leder af Råd og Indsats og Boligformidlingen, præsenterede kort forslag til de nye hovedregler for kommunens tildeling af boliger på akutboliglisten. De nye hovedregler skal godkendes af Byrådet, inden de kan træde i kraft.
Kommunen har anvisningsret til hver fjerde ledige almennyttige lejebolig i Gladsaxe.
Hovedpunkter i forslaget:
- Kriterier: Tildeling sker ud fra en konkret, individuel vurdering af borgerens sociale, økonomiske, sundhedsmæssige og familiemæssige situation.
- Akut behov: Man skal have et dokumenteret akut boligbehov og ikke selv kunne løse det.
- Folkeregistreradresse i Gladsaxe Kommune
Udsatterådet drøftede blandt andet at:
- Det er en stor udfordring, at der bliver færre billige lejeboliger i Gladsaxe, især i takt med at flere boligområder bl.a. Værebro Park renoveres.
- Selvom kriterierne for hovedreglerne ændres, vil der fortsat være en gruppe af borgere, som ikke er i målgruppen for at kunne få hjælp til en lejebolig via den kommunale anvisning.
- Der blev spurgt til, om man kigger på borgernes opsparing/økonomi, når de tildeles en bolig. Der foretages altid en vurdering af borgers indkomst/økonomi, og om de på længere sigt vurderes at være i stand til at betale huslejen. Der er også mulighed for at søge boligindskudsløn.
- Der blev talt om behov for fortsat samarbejde om unge, som har ophold i Kildevældets Akutboliger.
Udsatterådet videregav konkrete forslag til, hvad Råd og Indsats kan gøre i de situationer, hvor de opsøgende medarbejdere ikke kan opnå kontakt til borgere, som de har fået en bekymringshenvendelse om fx fra naboer.
- Forslag om samarbejde med frivillige organisationer, for at nå borgere, der fx isolerer sig i boligen. Det kan have betydning, at det ikke er en ansat i kommunen.
- Forslag om at bruge personer (fx varmemestre, viceværter) som borgeren kender til at skabe kontakt. Det kan også være en fordel at komme om morgenen/aftenen.
- Forslag om at se på behovet for sociale viceværter i nogle af de store boligområder.
Det blev fortalt, at der er etableret et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og ejendomsmestre, driftschefer m.v. i boligforeningerne, hvor der bl.a. er fokus på, at de henvender sig til Råd og Indsats, når de er bekymrede for en borger.
Udsatterådet blev også informeret om, at den nye socialsygeplejerske er startet. Det er planen, at hun skal møde Udsatterådet på et kommende møde.
3. Gladsaxedagen
- Anne, Gitte, Kenneth og Tilde deltog i Gladsaxedagen 23.08.2025, hvor Udsatterådet delte et telt sammen med hverdagsaktivisterne. Der var dialog med interesserede om Kildevældet og Carlshuse.
- Anne talte også med de politiske partier, der viste interesse for at deltage i det kommende valgarrangementer.
4. Fokusområder: Misbrug/unge og ensomhed
- I forhold til fokusområdet ensomhed, blev det aftalt, at der på næste møde i Udsatterådet laves en temadrøftelse om, hvordan vi skaber den gode velkomst og får borgerne til at blive en del af fællesskabet, når de kommer de første gange i
Værestederne, Carlshuse, Ungehuset.
- På næste møde fortælles om, hvad de forskellige steder/organisationer gør i forhold til modtagelse, hvad de oplever fungerer godt og hvad det er svært. Og at Udsatterådet kan bidrage med forslag og erfaringer. Det blev aftalt, at Anne fortæller om Motionscaféen/Håb i Psykiatrien, Gitte og Anne om Kildevældet, Kenneth og Mariann om Carlshuse, samt Kenneth, Dorthe og Mikael om Mødestedet.
- I forhold til fokusområdet misbrug/unge var der forslag om samarbejde med Antidote Danmark, der er en forening, der arbejder for at udbrede viden om og stoppe overdosis med opioider. Foreningen tilbyder bl.a. oplæg på skoler/uddannelser o.a.
5. Valgarrangement 28. oktober 2025
- Mille Tindø, civilsamfundskoordinator på Gladsaxe Handicaptilbud deltog under punktet.
- Valgarrangementet mellem Udsatterådet og Hverdagsaktivisterne holdes 28.10.2025 kl. 18.30–21.00 i salen på Kellersvej.
- Det blev aftalt, at der opsættes ”bokse”, hvor alle kan aflevere anonyme spørgsmål til politikerne. Anne vil gerne hjælpe med at lave boksene. Der laves en plakat, som kan reklamere for arrangementet. Det vil også være muligt at sende spørgsmål pr. mail til udsatteraadet@gladsaxe.dk.
- Der opsættes bokse til spørgsmål og reklameres for arrangementet i Carlshuse, Mødestedet, Fundamentet, Kagsåhuse, Ungehuset, Rusmiddelcentret og Kellersvej/Gladsaxe Handicaptilbud. De indkomne spørgsmål samles og sorteres i temaer, så politikerne kan forberede sig inden arrangementet.
- Mulighed for livestreaming og/eller optagelse af arrangementet undersøges.
- Udsatterådets medlemmer opfordres til at fortælle om arrangementet og muligheden for at komme med spørgsmål til politikerne.
6. Næste møde 24. november 2025
• Forslag om at mødet afholdes i Carlshuse.