Referat fra Udsatterådets møde den 22. januar 2025
Tilstede
- Kenneth Bjeverskov
- Søren Søeborg Olsen
- Michael Langaa Jensen
- Sidsel Sejr
- Anne Christensen
- Christian Tjagvad
- Gitte Lassen
- Sofia Lundqvist
- Mariann Vind Nielsen
- Aisha Jensen
- Søren Hvid Karsten
- Lise Meldgaard
- Tilde Olsen
Afbud fra
- Annatina Holm
- Mohammed Hamouti
- Dorte Blicher
- Andreas Kragh
- David Egede
1. Velkommen og præsentationsrunde
Lise, Tilde og Søren Karsten bød velkommen til den nye Udsatteråd. Alle præsenterede sig og fortalte, hvorfor de har valgt at være medlemmer i Udsatterådet.
2. Udsatterådets vedtægter
Lise gennemgik de overordnede rammer for Udsatterådet og møder i rådet, som bl.a. fremgår af rådets vedtægter. Medlemmer af de tidligere udsatteråd fortalte om, hvordan det har været at være med i rådet, hvordan rådet har arbejdet, og hvilke områder der har været fokus på blandt andet socialsygeplejeske og skæve boliger.
Der blev spurgt til, om Udsatterådet samarbejder med Udsatteråd i andre kommuner og med organisationer eksempelvis Håb i Psykiatrien. Rådet har ikke samarbejdet med andre råd, men der findes Rådet for Socialt Udsatte, der blandt ande hvert år i maj arrangerer en temadag for alle Udsatteråd, hvor der er mulighed for, at vi kan sende repræsentanter afsted og møde de andre råd.
Der blev også talt om, at der er mulighed for at invitere gæster til at deltage til oplæg eller drøftelser på møderne, for eksempl foreningen Håb i Psykiatrien.
3. Hvorfor har vi et Udsatteråd
Søren Hvid Karsten, som er afdelingschef for Sociale Tilbud og Indsatser fortalte om, hvorfor vi har et Udsatteråd i Gladsaxe Kommune og hvordan han ser, at Udsatterådet kan spille en vigtig rolle blandt andet som talerør i forhold til kommunen og politikere, når det handler om emner der vedrører socialt udsatte. Det gælder både når Udsatterådet selv bringer emner og fokusområder op, som de oplever er vigtige eller områder, hvor det kan gøres bedre, og når forvaltningen beder rådet til at komme med input til og kvalificere forskellige tiltag.
Det er en stor fordel, at der er så mange forskellige interesser, erfaringer og perspektiver samlet i Udsatterådet.
Udsatterådet er oprettet efter ønske fra politikerne i 2022, og politikerne er meget interesseret i, hvad rådet er optaget af. Der holdes et årligt dialogmøde mellem Udsatteråd og politikere – den 30.04 kl. 16-17.
3. Spilleregler i Udsatterådet
Når man mødes mange mennesker, er det vigtigt at tale om, hvordan vi skal mødes, fordi vi ikke kender hinanden. Der var en dialog om, hvad der er vigtigt, når vi mødes, for at det er et rart råd at være i for alle.
Der blandt ande talt om, at:
- At man skal lytte til hinanden - og helst ikke afbryde hinanden.
- Forslag om at slutte møderne med at tale om/evaluere, hvordan rådet har oplevet mødet og om noget skal ændres til næste gang.
- At hvis man har en dårlig dag, når rådet mødes er det helt okay, - man bidrager med det man kan og har lyst til på dagen.
- At vi skal huske at inddrage vores ”baglande” i forhold for eksempl at spørge andre om, hvad de har brug for og synes vi skal bringe med i Udsatterådet. Vi skal huske at formidle det som Udsatterådet arbejder med. Det kan for eksempl være at have det på møder i Kildevældet, Job og Uddannelsesklubberne, eller hvor vi ellers kommer.
4. Christian og Aisha viste rundt i Rusmiddelcentret
5. Hvad skal Udsatterådet have fokus på?
Udsatterådet drøftede i grupper, hvad vi gerne vil have, at Udsatterådet skal have fokus på. Der blev både talt om, hvad I er optagede af hver især, og hvad I syntes kan være vigtige fokusområder for det nye Udsatteråd.
Der blev blandt andet foreslået:
- Misbrug: Unge og misbrug. Hvor kan man få oplysninger om misbrugstilbud? Gøre det mere synligt.
- Ensomhed: Fylder meget for mange og har overlap til mange andre problematikker fx misbrug. Hvordan kan vi få folk ud af huset, hvordan kan vi få dem til at benytte vores væresteder. Udflugter til personer, som ikke har så mange penge.
- Skæve boliger
- Kendskab og viden om hinanden
- Seksulogisk rådgivning - både ældre, unge og skoler
- Hjælp til trans
- Folk bliver ældre - plejehjem til personer med et misbrug. Sociale-plejehjem.
6. Afslutning og evaluering af mødet
Der var et ønske fra medlemmerne i rådet om, at de almindelige møder, som udgangspunkt ligger fra kl. 14-16 og at vi holder dem på skift på forskellige steder i kommunen.
Opfordring til at vi tager navneskilte med igen.
Kommende møder:
- Mandag 24. marts kl. 14-16 møde i Udsatterådet
- Onsdag 30 april kl. 16-17 dialogmøde med politikerne i Psykiatri- og Handicapudvalget på Gladsaxe Rådhus.
- Eventuelt socialt arrangement med spisning i juni, Tilde og Lise undersøger forskellige muligheder og bringer med til næste møde. Det er selvfølgelig frivilligt om, man deltager.
- Onsdag 3. september kl. 14-16
- Mandag 24. november kl. 14-16
I må endelig kontakte Lise og Tilde på tlf. eller mail, hvis I har nogle spørgsmål, ideer eller noget I gerne vil drøfte mellem møderne. Ellers får I dagsorden mv. cirka en uge, inden mødet afholdes.