Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Referat af seniorrådsmøde 24. september 2025

Seniorrådet i Gladsaxe

Medlemmer

  • Minna Vadskjær (MV)
  • Lis Smidsholm (LS)
  • Jørn Guldberg (JG)
  • Willy Frank Jørgensen (WFJ)
  • Hans Christian Kirketerp-Møller (HCK)
  • Jimmy Hansen (JH)
  • Per Mikkelsen (PM)

Afbud

Referat af møde i Seniorrådet 24. september 2025 kl. 09.00-12.00

Mødet afholdes i lokale 2607 (Søborgværelset)

Dagsorden

1. Kl. 9.00-9.01 Godkendelse af dagsordenen

Godkendt

2. Kl. 9.01-9.02 Godkendelse af referat og opfølgning

Godkendt

3. Kl. 9.02-9.30 Gennemgang af udvalgte punkter af Sundhed-og Rehabiliteringsudvalgets dagsorden v/Kristine Henriksen

Referat

Kort dagsorden på Sundheds-og Rehabiliteringsudvalgets møde 25. september.

Punkt 1 om budgetopfølgningen. Det ser fornuftigt ud.

Punkt 2 om status på sundhedsreformen. Meget er stadig ukendt, men der skal udpeges en repræsentant for Gladsaxe Kommune. Herfra forventer Kristine, at det bliver den siddende borgmester, der er repræsentant fra Gladsaxe. Det er en beslutning, der skal træffes inden kommunalvalget.

Der er et forslag i budgetaftalen om at nedsætte en sundhedsudvalg, der skal beskæftige sig med sundhedsreformen og samarbejdet med regionen. Udvalget vil skulle bakke borgmesteren op og give mandat i forhold til de opgaver, der vil ligge i at være kommunens repræsentant i Sundhedsrådet.

Seniorrådet drøftede kvalitetsstandarder med Kristine, herunder borgerens mulighed for selv at bestemme, hvad den medarbejder fra hjemmeplejen, der kommer i hjemmet, skal bruge tiden på.

4. Kl. 9.30-10.00 Status på seniormessen v/LS og PM

Status fra Lis og Per, herunder tilbagemeldinger fra standeholdere

Status fra Heidi mht. kandidater, der deltager på messen

Referat

Afbud fra apoteket og Folkeuniversitetet.

Per viser plan over opstilling af borde i salen. Vi aftaler en lidt revideret bordopstilling.

Der er fem af de nye kandidater til seniorrådet, som har svaret, at de kommer på messen.

Betjentene stiller bordene op til kl. 12, hvorefter standeholderne kan komme (standeholderne har modtaget mail med praktiske oplysninger fra Heidi).

Per medbringer print med navne på standeholdere

Heidi bærer Seniorrådets A-skilt + materiale om seniorrådsvalg over på biblioteket.

Lis og Per mødes ved. 11-tiden.

Kaffe og kage leveres kl. 13.30.

Seniorrådet kommer i god tid før kl. 14.

5. 10.00-10.30 Høring af kvalitetsstandarder

Vedlagt er høringsbrev samt høringsmateriale om kommunens kvalitetsstandarder.

Seniorrådet drøfter kvalitetsstandarderne og formulerer et samlet høringssvar, som Heidi sørger for at sende videre indenfor fristen.

Referat

Bekymring for, om de borgere, der er svækkede, har mulighed for at anvende kvalitetsstandarderne til at få det, de har behov for.

Visitationen og klagevejledning:

  • Der savnes en beskrivelse af, hvad visitatoren har af faglig baggrund for at lave vurderingen af borgers behov.
  • Der mangler beskrivelse af, hvor borger skal henvende sig, hvis borger er uenig i visitators vurdering. Klagevejledning.
  • Savner en generel beskrivelse af, hvordan visitation foregår og hvordan afgørelsen formidles. Det kunne spare kommunen for nogle henvendelser.
  • Savner også beskrivelse af visitationens rolle i de nye pakker, hvis borgers behov ændrer sig, så der er behov for ændret pakke.
  • Man kan ikke af standarderne se, hvad der er forudsætningen for at få tildelt hjælpen.
  • Man bør indlede med et startafsnit, der mere grundigt beskriver forudsætningen for at få den pågældende indsats.

Kommunikation

  • Der er blevet skrevet mere borgerrettet, end de udkast Seniorrådet tidligere er blevet præsenteret for, og Seniorrådet er tilfredse med at se, at der er blevet lyttet til Seniorrådets input.
  • "Kvalitetsstandarder" er ikke et godt ord, Seniorrådet anbefaler, at det hedder noget andet i stedet, for eksempel "kommunale servicenormer" når man kommunikerer til borgerne.
  • Savner endnu mere borgerrettet formulering af begreberne. For eksempel hvad betyder "særlige sociale problemer"?

Bemærkninger til konkrete standarder

Standard for rengøring og robotstøvsuger. Dette skal tilpasses ændringen i budgetaftalen.

Standard: Støtte til indkøb. Der står "I akutte tilfælde kan der fra dag til dag -fx ved sygdom eller i forbindelse med udskrivning fra hospital -foretages indkøb af de mest nødvendige dagligvarer hos din leverandør. Bestillingen skal i så fald foretages inden kl. 12 på hverdage." Seniorrådet mener, at uanset hvornår man bliver udskrevet, bør det være muligt at få leveret mad mv. Fx hvis man bliver udskrevet fredag eftermiddag.

Heidi sender bemærkningerne til HCK, som læser dem igennem og returnerer inden 1. oktober. Heidi sender derefter bemærkningerne videre i forvaltningen

Bilag

Bilag 1. Høringsbrev

Bilag 2. Samlet høringsmateriale

6. 10.35-10.50 Ældreministeriets landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse

HCK har bedt om at få en drøftelse af resultaterne i brugertilfredshedsundersøgelsen på dagsordenen, herunder hvilke tiltag undersøgelsen udleder ift. udformningen af de nye ældrepakker.

Resultaterne af undersøgelsen kan læses på Ældreministeriets hjemmeside

Referat

Der er relativt flest af dem, der har svaret på undersøgelsen, der har et rimelig højt selvvurderet helbred.

Det betyder, at de mest svækkede borgere nok er underrepræsenteret.

Selvom Gladsaxe ligger på linje med de øvrige kommuner, har en fjerdedel af dem, der har besvaret, angiver at de ikke er tilfredse. Artiklen i Gladsaxebladet fokuserede på den positive vinkel i stedet.

Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvad borgerne er utilfredse med.

Det havde været oplagt, at Sundheds-og Rehabiliteringsudvalget havde haft undersøgelsen på deres dagsorden, men det har de ikke.

Seniorrådet drøfter, om man skal stille spørgsmål til Sundheds-og Rehabiliteringsudvalget om deres forventning til at forholde sig til undersøgelsens resultater. HCK laver et udkast.

7. 10.50-11.00 Seniorrådsvalg

Referat

Minna har modtaget mail fra Danske Ældreråd mhp. besvarelse om seniorrådsvalg. Det handler om en undersøgelse af kandidatsammensætningen til valget. Minna videresender mailen til Heidi til besvarelse.

Minna har også modtaget mail om, hvilken valgform man har valgt. Den har Minna svaret på.

8. 11.00-11.15 Gensidige korte meddelelser, som ikke kan udveksles pr. mail v/alle

Info fra beboer-og pårørenderåd:

  • Kildegården v/PM
    Intet nyt
  • Møllegården v/JG
    Kontaktpersonordning er ved at komme op og køre. Har forbedret personalesituationen. JG spurgte til om tilsynsrapporter kommer på hjemmesiden, og fik ja.
  • Egegården v/JG
    JG spurgte til tilsynsrapporterne. Formanden har anmodet om aktindsigt i den rapport, som ikke er offentlig tilgængelig
  • Rosenlund v/JH
    Har ikke fundet ny leder i første runde. Nu er man i gang med en ny runde, men ved ikke, hvornår en ny leder vil blive ansat. Der er drøftet noget om vedligeholdelsen, hvor der bl.a. ved vinduerne er behov i boligerne.
  • Bakkegården v/LS
    Lederen af Bakkegården går på pension til foråret.

9. 11.15-11.20 Input til presseudvalget

Kommunikation til pressen, hvordan kan Seniorrådet blive mere synligt?

Referat

Seniorrådet skal tale seniorrådsvalget op, men skal være opmærksomme på timingen, så vente til efter seniormessen.

Seniorrådet prøver at få senioridræt til at uddele folder om seniorrådsvalget -de kan evt. spørges på seniormessen.

Drøfter annonce i Gladsaxebladet i midten af oktober med påmindelse om at stemme. Beslutning om at få en annonce i uge 42. Willy sender udkast til Heidi, der sender videre.

Efter mødet har Heidi spurgt Warda til kommunikationsplanen for seniorrådsvalget, og det er allerede aftalt, at der kommer en "husk at stemme"-tekst i Din kommune informerer i uge 41 + 43. Willy har pr. mail tilkendegivet, at det ikke er nødvendigt med en annonce i Gladsaxebladet i uge 42 også.

10. 11.20-11.25 Seniorrådets samarbejdsmøder:

Sundhedsklynge Midt

  • Intet nyt, da Sundhedsklyngen stopper med udgangen af i år. Der kommer vel noget nyt, men man ved ikke, hvordan det bliver fremover.
  • Kvartalsmøder med Vestegnskommuner
    Fjernes fremover
  • Omsorgstandplejen
    Har aflyst flere møder, men har aftalt at mødes til december.

11. 11.25 Follow-up

Demensoplæg i november - beslutning af dato

Heidi har foreslået følgende datoer, men der mangler at blive truffet beslutning og lavet aftale med oplægsholder:

  • torsdag 6. november
  • mandag 10. november
  • mandag 24. november
  • torsdag 27. november

Referat

Beslutning om 24. november kl. 19-21. Minna kontakter Athenas mhp. oplægsholder.

12. Bordet rundt

På næste møde tager Heidi en status med over økonomien (sendes ud med dagsordenen)

Jimmy booker bord til seniorrådets julefrokost 16. december i forlængelse af seniorrådsmødet.

På næste møde sættes et punkt på dagsordenen om overdragelse til nyvalgt seniorråd.

Ordstyrer: Hans Christian Kirketerp-Møller

Referent: Heidi Wiberg Johansen

Med venlig hilsen

Minna Vadskjær

Seniorrådets møder i 2025:

Mødedato og ødelokale på rådhuset

  • Tirsdag 28. januar
    2607 -Søborgværelset
  • Tirsdag 25. februar
    2607 -Søborgværelset
  • Onsdag 26. marts
    2607 -Søborgværelset
  • Tirsdag 29. april
    3608 -Buddingeværelset
  • Tirsdag 20. maj
    2607 -Søborgværelset
  • Tirsdag 24. juni
    2608 -Gladsaxeværelset
  • Tirsdag 26. august
    2607 -Søborgværelset
  • Onsdag 24. september
    2607 -Søborgværelset
  • Tirsdag 21. oktober
    2607 -Søborgværelset
  • Tirsdag 21. oktober
    2607 -Søborgværelset
  • Onsdag 26. november
    2607 -Søborgværelset
  • Tirsdag 16. december
    2607 -Søborgværelset

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback