Opgaveudvalg om pleje- og demensboliger og hjemmepleje
Opgaveudvalg med fokus på dialog og samarbejde med borgere og civilsamfund
Gladsaxe Byråd vedtog onsdag 28. april opgaveudvalgets kommissorium. Opgaveudvalget er hurtigarbejdende med en funktionsperiode, der løber fra maj 2021 til oktober 2021.
Formålet med opgaveudvalget er at idéudvikle og producere et katalog med anbefalinger til, hvordan kvaliteten på pleje- og demensboligområdet og i hjemmeplejen kan forbedres og fastholdes. Kataloget skal indeholde prioriterede anbefalinger på tværs af de udvalgte tematikker, som har særlig relevans for dagligdagen på ældreområdet. Indholdet skal være af en sådan kvalitet, at det kan indgå som et beslutningsgrundlag i Byrådet, når den fremtidige udvikling af området skal drøftes. Kataloget er således en del af det politiske beslutningsgrundlag, men udgør ikke hele grundlaget. Yderligere information omkring opgaveudvalget kan læses i udvalgets kommissorium.
Udvalget består af i alt 17 medlemmer, heraf 12 kompetencepersoner og fem medlemmer af Byrådet. De 12 kompetencepersoner er udpegede borgere med kendskab til pleje- og demensboliger og hjemmepleje , f.eks. pårørende og medlemmer af organisationer, der beskæftiger sig med området.
Samtlige kompetencepersoner kan ses nedenfor:
- Trine Græse (A), formand
- Dorthe Wichmand Müller (F)
- Pia Skou (B)
- Michael Dorph Jensen (Ø)
- Lone Yalcinkaya (V)
- Knud Borum, Gladsaxeborger og beboer i plejebolig
- Ena Birgit Bech, Gladsaxeborger og hjemmehjælpsmodtager
- Henrik Dybsted Jørgensen, Pårørende til beboer i demensbolig
- Annette Bilfeldt, Pårørende til beboer i plejebolig
- Niels Bomholt Rasmussen, Pårørende til beboer i plejebolig
- Peter Frank Jensen, Medlem af Beboer- og Pårørenderåd Rosenlund
- Lise Vork, Medlem af Ældresagen
- Mona Ulsted, Medlem af Alzheimerforeningen
- Birthe Rylander, Medlem af Parkinsonforeningen
- Jens Barfoed, Medlem af Hjernesagen
- Inge Marie Mandrup, Formand for Seniorrådet
- Torben Nielsen, Formand for Handicaprådet
Du kan læse mere om opgaveudvalgets arbejde i dets dagsordener og referater.