Erklæringer fra partier
Politiske partier skal sende erklæringer til kommunen om deres virksomhed - uanset om de modtager partistøtte eller ej.
Læs mere herunder
Partier (kandidatlister) skal indsende en række erklæringer til kommunen om partiernes arbejde.
Erklæringerne indgår i de fleste tilfælde i selve ansøgningen om partistøtte, dog skal modtagne tilskud fra anonyme tilskudsgivere og oplysninger om udenlandske donationer altid oplyses. Se nedenfor om kravene til erklæringer fra partier, der søger om partistøtte eller ikke er berettiget/ikke søger om støtte.
For at partierne kan efterleve erklæringskravene, er partiernes kandidater samtidig forpligtet til efter anmodning fra partiet at indberette modtagne tilskud
Erklæring om private bidrag skal indeholde:
- Den samlede størrelse af eventuelle private bidrag fra samme private tilskudsyder, hvis der er modtaget mere end 25.700 kr. (24.500 kr. i 2025), samt navn og adresse på bidragsyderen,
- Den samlede størrelse af eventuelle private anonyme bidrag, der er modtaget
- Den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til den anonyme bidragsyder, samt
- Den samlede størrelse af de beløb, der er overført til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Forbud mod modtagelse af anonyme bidrag over 25.700 kr. (24.500 kr. i 2025),. finder anvendelse på bidrag modtaget i det forudgående kalenderår. Ved anonyme bidrag modtaget før denne dato skal oplyses:
- Den samlede størrelse af eventuelle anonyme bidrag, og
- Størrelsen af hvert enkelt anonymt bidrag på mere end 25.700 kr. (24.500 kr. i 2025),
I 2026 er grænsen for niveauet for bidrag, der udløser pligt til erklæring, reguleret fra 24.500 i 2025 kr. til 25.700 kr.
Tidligere års grænser:
- 2024: 23.600 kr.
- 2023: 22.800 kr.
- 2022: 22.200 kr.
- 2021: 21.900 kr.
- 2020: 21.400 kr.
- 2019: 20.900 kr.
- 2018: 20.000 kr.
Erklæring om anonyme bidrag skal indeholde:
- Den samlede størrelse af eventuelle anonyme bidrag, der er modtaget
- Den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til den anonyme bidragsyder, samt
- Den samlede størrelse af de beløb, der er overført til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Erklæring skal kun sendes i kalenderår, hvor partiet har modtaget et anonymt bidrag på over 25.700 kr. (24.500 kr. i 2025). Erklæringen skal sendes inden kalenderårets udløb.
Tidligere års grænser:
- 2025: 24.500 kr.
- 2024: 23.600 kr.
- 2023: 22.800 kr.
- 2022: 22.200 kr.
- 2021: 21.900 kr.
- 2020: 21.400 kr.
- 2019: 20.900 kr.
Erklæring om udenlandske donationer skal indeholde:
- Den samlede størrelse af eventuelle udenlandske bidrag samt navn og adresse på tilskudsyderen,
- Den samlede størrelse af eventuelle udenlandske bidrag, der er modtaget
- Den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til den anonyme tilskudsyder, samt
- Den samlede størrelse af de beløb, der er overført til en konto hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Forbud mod modtagelse af udenlandske bidrag finder anvendelse på bidrag modtaget i 2. halvdel af 2025.