Gladsaxe Kommune er inddelt i seks geografiske områder for dagtilbud. Område Mørkhøj består af 8 børnehuse: Birkehaven, Egeparken, Grønnegården, Paletten, Pilebo, Pileparken, Sneglehuset og Solstrålen. Der er en børnehusleder i hvert børnehus og en fælles områdeleder.
I Gladsaxe Kommune har vi ti uddannelseshuse, som er en central del af vores dagtilbudsområde. I hvert område er der et eller flere uddannelseshuse. Vores uddannelseshuse er kendetegnet ved et stærkt samarbejde på tværs af medarbejdere, elever og studerende.
Læs mere
Børnehuset Pileparken er et integreret børnehus for børn i alderen 0-6 år. Pileparken er det børnehus i området, der tilbyder udvidet åbningstid.
Børnehuset arbejder aktivt med en profil i kunst, kultur og æstetik og vores personaler deltager løbende i kompetenceudvikling for kontinuerligt at sikre og udvikle vores pædagogiske praksis.
Børnehuset Pileparken ligger i en 3 etagers villa på Pilegårdsvej 1-7. I stueetagen bor vores modtagerstue og den øvrige vuggestue. På 1. sal bor de yngste og mellemste børnehavebørn, og på 2. sal bor vores før-skolegruppe som består af de ældste børnehavebørn.
Med afsæt i dette arbejder det pædagogiske personale sammen på tværs af grupperne, for at sikre at alle vores børn får glæde af de kompetencer, som personalet besidder internt i børnehuset.
I Pileparken arbejder vi med projekter i børnehøjde. Undervejs i projektarbejdet er vi opmærksomme på at følge børnenes spor således, at projektarbejdet kommer til at afspejle børnenes interesser og optagethed. Vores pædagogiske planlægning og praksis er bygget op omkring visionen om at skabe de bedst mulige rammer for vores børns trivsel, udvikling og læring. Det betyder at det pædagogiske personale skaber indhold i hverdagen, der udvikler og udfordrer vores børn gennem medindflydelse og medbestemmelse.
Vi arbejder i Pileparken efter Gladsaxe kommunes overordnede pædagogiske arbejdsmetode DAP og anvender det som metode til planlægning, gennemførelse, evaluering og dokumentation af de pædagogiske lærings- og udviklingsprocesser hos børnene.
Vi arbejder med en tydelig profil i kunst, kultur og æstetik. Profilen er en genkendelig arbejdsmetode, der bliver anvendt aktivt gennem hele rejsen i børnehuset. Det betyder at dit barn kommer til at være en del af en hverdag, hvor der er fokus på æstetiske og kreative læreprocesser, hvor vi eksperimenterer med forskellige materialer og redskaber. I øjeblikket er vi optagede af at indrette børnehuset på ny, for på den måde at skabe læringsmiljøer der afspejler profilen, og som kan understøtte den læring børnene er i gang med.
I Pileparken har vi en ambition om, at den pædagogiske praksis understøtter barnets læring gennem hele åbningstiden, og vi tilrettelægger derfor legeværksteder og aktiviteter, der tager afsæt i vores børnegruppers behov. Vores hverdag er bygget op omkring vores kunst profil med afsæt i børnenes spor og interesser.
Vi afholder forskellige arrangementer henover året for at inddrage hjemmet så meget som muligt i vores dagligdag, og har et særligt fokus på at arbejde med udvidet forældreinddragelse.
Tilsyn
De strukturerede pædagogisk anmeldte – og uanmeldte tilsyn afholdes indenfor en periode på 4 år. Tilsynene er dialog- og udviklingsbaserede og har fokus på kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Rapporten bliver genereret elektronisk, når der klikkes på linket. Der kan derfor gå op til 10 sekunder før den bliver vist.
Mere information om Gladsaxe Kommunes pædagogiske tilsyn.
Fødevarestyrelsens smiley rapport
Alle dagtilbud i Gladsaxe Kommune tilbyder sund mad til alle børn. Vi lægger vægt på, at maden er hjemmelavet, varieret og delvis økologisk. Børnehuse og dagplejen har et særligt ansvar for at understøtte udviklingen af dit barns madkultur. Med det fælles måltid påvirkes dit barns sanser og lyst til at spise varieret.
Børnehuset Pileparken
2860 Søborg
Ring til os
Skriv til os
Ledelse
Børnehusleder Louise Morley Rostrup
Områdeleder Stine Kjær Hagedorn
Telefon 23 20 47 47
Digital post til områdelederen
EAN nr. 5798008694912