Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Børnehuset Nøddehegnet

Velkommen

Gladsaxe Kommune er inddelt i seks geografiske områder for dagtilbud. Område Gladsaxe Midt består af 8 børnehuse: Alsikemarken, Egedammen, Humlebien, Nøddehegnet, Stengårdsparken, Stjernen, Svanen, Trinbrættet. Der er en børnehusleder i hvert børnehus og en fælles områdeleder.

I Gladsaxe Kommune har vi ti uddannelseshuse, som er en central del af vores dagtilbudsområde. I hvert område er der et eller flere uddannelseshuse. Vores uddannelseshuse er kendetegnet ved et stærkt samarbejde på tværs af medarbejdere, elever og studerende.

Læs mere

Nøddehegnet er et stort børnehus, hvor vuggestueafdelingen med tre stuer, er i den ene ende af huset og børnehaveafdelingen med 3 stuer, er i den anden ende af huset. Hver gruppe har tilknyttet tre til fire medarbejdere.

Hver afdeling har et fællesrum udenfor stuerne, og en lys gang forbinder de to afdelinger.

I vuggestuen er børnene på de tre stuer fra nul til tre år, og i børnehaven er børnene fra tre til fem/seksårige på stuerne. Der er et tæt samarbejde mellem stuerne, så børnene kan lege med hinanden på tværs af både alder og stuer. Den lange gang, giver mulighed for, at man kan gå ned i vuggestuen og hilse på sin yngre bror eller søster.

Når vi laver projekter med børnene i hverdagen, laver vi det både på stuerne og i aldersopdelte grupper. På den måde kan personalet målrette aktiviteter direkte til de forskellige aldersgrupper.

Nøddehegnet har et meget stort udendørsareal, og derfor er både legepladsen til vuggestuebørnene og legepladsen til børnehavebørnene store. De to legepladser er opdelt af et hegn eller hæk med en låge.

På børnehavelegepladsen har vi en stor boldbane med plads til forskellige lege. Vi har en nøddeskov, hvor man kan lege mellem træerne - vi har klatrestativ, balancebane, rutsjebane og gyngestativer. Vi har en meget støvet bakke, hvor børnene kan cykle op og ned.

Vuggestuelegepladsen har også et større græsareal, et klatrestativ med rutsjebane. Der er forskellige små zoner, delt op af hæk og hegn, hvor børnene kan lege og lave aktiviteter i mindre grupper.

Hverdagen i Nøddehegnet er struktureret for at skabe en harmonisk og stimulerende oplevelse for både vuggestuebørn og børnehavebørn. Her er en oversigt over dagens gang:

Morgenrutine

Klokken 6.30 - 7.00: Vi starter dagen i børnehavens alrum, hvor både vuggestuebørn og børnehavebørn samles. Morgenmad serveres indtil kl. 7.00, og der er som udgangspunkt en voksen fra begge afdelinger til stede.

Overgang til stuerne

Klokken cirka 7.00: Vuggestuebørnene begynder at gå ned i vuggestuens alrum.

Klokken 7.30: Der er tre voksne i hver afdeling, og vi begynder at gå ind på stuerne, når der bliver for mange børn i alrummet.

Aktiviteter og leg

Klokken 8.00: Personalet er til stede på alle stuer, og børnehavebørnene går ofte på legepladsen om sommeren. En stue holdes åben for de børn, der foretrækker at blive indendørs.

Klokken 8.30 - 9.00: Formiddagsmad serveres i vuggestuen, bestående af brød og frugt.
Klokken cirka 9.00. Børnehaven spiser formiddagsmad

Formiddagsaktiviteter

Om formiddagen deltager børnene i forskellige aktiviteter. Nogle gange er de på egen stue, andre gange i aldersopdelte grupper på tværs af stuerne, hvor personalet planlægger alderssvarende aktiviteter i projektgrupper.

Frokost

Klokken cirka 10.30: Vuggestuebørnene spiser frokost.

Klokken 11.00: Børnehavebørnene spiser frokost, tilberedt af vores dygtige køkkendame.

Efter frokost

Børn, der har brug for middagslur, bliver puttet enten i barnevogn eller sovepose. De helt små vuggestuebørn vågner måske fra deres første lur og skal til at spise frokost.

Børnehavebørnene er på legepladsen, og det er i stort set alt slags vejr. Dog kan legepladsen være fyldt med vandpytter, og så er vi indenfor.

Eftermiddagsmad og aktiviteter

Mellem 14 og 14.30: Eftermiddagsmad serveres til alle børn, og derefter er der aktiviteter på stuerne, i alrummet eller på legepladsen.

Sidst på eftermiddagen

Børnene fra både vuggestue og børnehave samles igen, da personalet begynder at få fri, og der er få børn tilbage.

Tilsyn

De strukturerede pædagogisk anmeldte – og uanmeldte tilsyn afholdes indenfor en periode på 4 år. Tilsynene er dialog- og udviklingsbaserede og har fokus på kvaliteten af det pædagogiske arbejde.

Tilsynsrapport for Børnehuset.

Rapporten bliver genereret elektronisk, når der klikkes på linket. Der kan derfor gå op til 10 sekunder før den bliver vist.

Mere information om Gladsaxe Kommunes pædagogiske tilsyn.

Fødevarestyrelsens smileyrapport

Alle dagtilbud i Gladsaxe Kommune tilbyder sund mad til alle børn. Vi lægger vægt på, at maden er hjemmelavet, varieret og delvis økologisk. Børnehuse og dagplejen har et særligt ansvar for at understøtte udviklingen af dit barns madkultur. Med det fælles måltid påvirkes dit barns sanser og lyst til at spise varieret.

Fødevarestyrelsens smileyrapport.

Børnehuset Nøddehegnet

Tobaksvejen 24
2860 Søborg

Ring til os

Skriv til os

Ledelse

Børnehusleder Dorte D. Pedersen


Områdeleder Claus Skovhede
Telefon 40 44 85 99

Digital post til områdelederen


EAN nr. 5798008694943

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback