Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job

Pædagogisk meritstuderende i dagtilbud

Bliv meritstuderende i Gladsaxe Kommune

Som ansat pædagogmedhjælper i Gladsaxe Kommune kan du videreuddanne dig til pædagogisk assistent eller meritpædagog via meritpædagoguddannelsen eller som sporskifte. Det kræver, at du har erfaring som pædagogmedhjælper eller har taget en anden uddannelse.

Uddannelsen til meritpædagog kan tages på kortere tid (2,5 eller 3 år) end de 3,5 år, som det tager at tage en ordinær pædagoguddannelse - og du kan arbejde samtidig.

Uddannelsen til pædagogisk assistent (PAU) som erhvervsuddannelse for voksne (EUV1) kan tages enten på fuld tid på kun 42 uger med orlov og elevløn fra børnehuset eller på deltid i 22 måneder sideløbende med et deltids- eller fultidsarbejde som pædagogmedhjælper.

Du kan tage din pædagogiske merituddannelse, imens du arbejder i vores børnehuse i Gladsaxe Kommune.

Hvordan understøtter vi dig som meritpædagogstuderende?

Arbejder du i en af Gladsaxe Kommunes børnehuse får du under det netbaserede meritpædagogstudie tildelt studietid, hvor du har fri med løn for at skabe fleksible rammer for at kunne forene arbejde, studie og fritid. Desuden betaler vi semestergebyrer og bøger under uddannelsen.

På Københavns Professionshøjskole kommer du i klasse med dine kollegaer fra Gladsaxe Kommune og kan derved lave gruppearbejde med medstuderende fra nærområdet og skabe nye relationer til dine kollegaer.

Under uddannelsen sørger vi får, at du løbende kan inddrage læringen fra studiet ind i den pædagogiske praksis i dit arbejde i børnehuset. Du vil gradvis tilegne dig mere og mere viden fra din meritpædagoguddannelse og bruge den i praksis, hvilket vi aflønner med forhåndsaftalte tillæg igennem hele studiet.

Vi har i øjeblikket 40 meritpædagogstuderende i gang og cirka 4-6 medarbejdere, der starter på pædagogisk assistent uddannelse hvert halve år.

Se ledige stillinger

Se ledige stillinger som pædagogmedhjælper i Gladsaxe Kommune.

Husk at skrive i din ansøgning, hvis du gerne vil uddanne dig til pædagog eller pædagogisk assistent, mens du arbejder.

Læs mere

Du skal have et job som pædagogmedhjælper i et af vores børnehuse og en aftale med din leder om, at du vil tage en uddannelse som meritpædagog.

Og så skal du opfylde kravene til uddannelsen: Du skal være fyldt 25 år og have enten:

  • en gymnasial uddannelse og mindst 2 års erfaring som pædagogmedhjælper eller
  • en anden uddannelse på bachelor-niveau eller derover.

Ja. Du arbejder som pædagogmedhjælper samtidig med, at du tager uddannelsen som meritpædagog.

Søg blandt vores ledige stillinger - Se ledige stillinger som pædagogmedhjælper.

Ring børnehuset op - Ikke alle børnehuse angiver muligheden for at uddanne sig til meritpædagog i stillingsopslaget. Det er derfor en god idé at ringe og høre, om det er en mulighed.

Fortæl, at du vil uddanne dig
Husk at skrive i din jobansøgning, at du gerne vil uddanne dig til pædagog, samtidig med at du arbejder. Mange arbejdspladser vil gerne ansætte pædagogmedhjælpere, som har ambitioner om at dygtiggøre sig i det pædagogiske arbejde – også selvom det ikke står i stillingsopslaget.

Meritpædagoguddannelsen er en 3 årig professionsbachelor.

Uddannelsen som sporskifte-meritpædagog er en 2,5 årig professionsbachelor.

Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse eller en anden uddannelse på bachelor-niveau eller derover, kan du tage uddannelsen som pædagogisk assistent (PAU).

Du skal have mindst 2 års erfaring som pædagogmedhjælper og være fyldt 25 år for at tage en merituddannelse som pædagogisk assistent (EUV1). PAU-uddannelsen giver direkte adgang til uddannelsen som pædagog eller meritpædagog.

Uddannelsen giver dig teori på den praksis, som du allerede har erfaring med og papir på, at du er pædagogisk uddannet. Du får en højere løn som pædagogisk assistent end som pædagogmedhjælper. Derudover er uddannelsen adgangsgivende til selve pædagoguddannelsen, hvis du har fået lyst til at uddanne dig yderligere.

Hvor kan jeg uddanne mig?

Meritpædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole

Meritpædagoguddannelsen som sporskifte på Københavns Professionshøjskole

Meritpædagogisk assistentuddannelse på Københavns Professionshøjskole

Meritpædagogisk assistentuddannelse på SOSU H

Har du spørgsmål om pædagogiske merituddannelser i dagtilbud, så skriv til os


Skriv til os

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback