Gladsaxe Kommune ser positivt på placering af byvindmøller i kommunen, da de kan være med til at bidrage til den lokale vedvarende energiproduktion.
Der gælder følgende retningslinjer:
- Der er ikke mulighed for placering af store vindmøller i Gladsaxe Kommune.
- Byvindmøller må placeres i erhvervskvartererne; Bagsværd Erhvervskvarter, Gladsaxe Erhvervsby, Mørkhøj Erhvervskvarter, Buddingevej Vest og Glentegård.
- Derudover må byvindmøller placeres på udpegede bygninger, der har en væsentlig højde i forhold til de omkringliggende bygninger, så de ikke kommer til at skæmme i bybilledet. Det gælder for højhusene i Værebro Park, de to højhuse i Bagsværd og højhuset ved Buddinge Bymidte.
- Byvindmøller bør placeres, så de er mindst synlige og under hensyntagen til den eksisterende arkitektur og nærområdet.
- I de tilfælde, hvor der bliver opsat flere byvindmøller i samme område, skal de være ens.
- Ved opsætning af byvindmøller skal der tages hensyn til støjfølsomme arealanvendelser og støjkrav skal følge jf. vindmøllebekendtgørelsen. Byvindmøller skal desuden anmeldes til Gladsaxe Kommune inden etablering.