Tilskudsregler
Tilskudsregler for foreninger, klubber, institutioner og privatskoler
Rejsetilskud og tilskud til besøg i Gladsaxe søges i Internationalt sekretariat.
Tilskud når du besøger en venskabsby
- Grupper på minimum 4 personer, bosat i Gladsaxe Kommune kan få tilskud.
- Vi giver tilskud til en leder pr. ti deltagere, også selvom lederne ikke bor i Gladsaxe Kommune.
- I skal have mindst to overnatninger i venskabsbyen og naturligivs have noget med byen at gøre, dvs. lave noget sammen med en klub som jeres eller lignende.
I kan få dækket op til 50% af jeres transportudgifter, dog maksimalt halvdelen af billigste rejsemulighed. Det reguleren en gang årligt.
- Maximalt rejsetilskud pr. person i 2024:
- 600 kr. Charlottenburg-Wilmersdorf
- 700 kr. Gagny
- 600 kr. Haabersti
- 900 kr. Klagenfurt
- 800 kr. Koszalin
- 700 kr. Minden
- 600 kr. Neubrandenburg
- 700 kr.Nordre Follo
- 600 kr. Pirkkala
- 900 kr. Renfrewshire
- 500 kr. Solna
- 800 kr. Split
- 500 kr. Sutton
- 800 kr. Veszprém
- Ved rejser til Taito og Narsaq behandles ansøgninger individuelt.
- Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra ovennævnte regler.
I ansøger ved at sende en mail til int.sek@gladsaxe.dk senest en måned før afrejse.
Hvis ansøgningen bliver imødekommet modtager I pengene ca. 14 dage før afrejse.
Mailen skal indeholde oplysninger om:
- Klubben / gruppens navn og CVR nummer
- Hvor skal I hen, og hvornår?
- Hvad er målet med rejsen og program med skrivelse af jeres aktiviteter sammen med borgere fra venskabsbyen.
- Budgetterede transportudgifter - kun transportudgifter.
- Hvor mange skal afsted i alt, og hvor mange bor i Gladsaxe?
- Navn mail og mobil på kontaktperson
Senest 10 dage efter I kommer hjem, skal I sende dokumentation for jeres rejseudgifter til os.
Samtidig skal I sende en god historie indeholdende fotes og kontaktoplysninger på en person, som kan fortælle mere om turen og evt. give gode råd til andre, som vil samme sted hen. Send venligst en wordfil.
Send det til Internationalt Sekretariat på int.sek@gladsaxe.dk.
Du kan få tilskud, når du får besøg fra en venskabsby
Hvis der deltager en til fire gæster i jeres arrangement, kan I få 250 kr. pr. venskabsbygæst pr. overnatning.
Hvis gruppen består af fem personer eller derover kan I desuden få et startbeløb på 1.500 kr. pr. venskabsby.
Vi giver højst tilskud til tre overnatninger, men arrangementet må gerne vare længere tid.
Ved stævner og andre større arrangementer hvor mere end fire venskabsbyer deltager, får I et startbeløb på 1.500 kr. pr. venskabsby, og tilskudet pr. deltager bliver fastsat på grundlag af arrangementets samlede budget.
Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra ovennævnte regler.
Send ansøgningsmail til Internationalt Sekretariat mail: int.sek@gladsaxe.dk, senest 4 uger før I får besøg. Hvis ansøgningen bliver imødekommet, får I pengene, 14 dage inden jeres gæster kommer.
Mailen skal indeholde oplysninger om:
- Klubben / gruppens navn og CVR nummer
- Hvem og hvor mange får I besøg af?
- Hvad er målet med besøget og program
- Navn og mobil på kontaktperson
- Andet.
Senest 10 dage efter jeres besøg, skal I sende dokumentation for, hvor mange venskabsbygæster der har deltaget i jeres arrangement.
Samtidig skal I sende en god historie til os, med billeder.
Vi lægger historien på vores hjemmeside.
Send det som PDF til Internationalt Sekretariat på int.sek@gladsaxe.dk.
Internationalt Sekretariat
2860 Søborg int.sek@gladsaxe.dk