Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Venskabsbyerne Østrig - Klagenfurt

Østrig - Klagenfurt

Venskabsby siden 1969

Klagenfurt kaldes også ”Rosen på Wörthersee”, fordi den smukke by ligger ved Wörthersee, en af de mest besøgte Alpesøer i Østrig. Byen ligger naturskønt, omgivet af sneklædte bjerge, i det sydlige Østrig ca. 50 km fra Slovenien og 100 km fra Italien.

Der bor omkring 101.000 indbyggere, og byen er provinshovedstad i Østrigs sydligste og mest solrige forbundsland Kärnten. Klagenfurt har med sine gamle huse, mange seværdigheder og historiske overleveringer meget at byde på.

​Byrådet består af 45 medlemmer. Hvis du gerne vil læse mere om byen, kan du besøge Klagenfurts hjemmeside og Læs om Wörthersee

Læs mere om Klagenfurt

Den gamle bydel med smukke huse og spændende baggårde har fået flere priser for bybevarelse. Her er både operahuse, gallerier, teatre og koncertsale, og desuden kan hele byen opleves på én gang ved et besøg i Klagenfurts modelby.

Udenfor byen er der mulighed for at sejlture på søen, ponyridning, vandreture og besøg på gamle slotte og borge. I Klagenfurt holdes mange gamle folkeskikke og fester med religiøs baggrund i hævd. 

Klagenfurt blev Gladsaxes venskabsby i 1969.

I 1968 var Gladsaxes borgmester Erhard Jacobsen, som repræsentant for Europarådet, i Klagenfurt, hvor han overrakte Europafamen til borgmester Hans Ausserwinkler. Erhard Jacobsen foreslog i den forbindelse, at Klagenfurt og Gladsaxe skulle være venskabsbyer, og den officielle venskabsbyaftale blev underskrevet i 1969. Klagenfurt var pioner på venskabsbyområdet, idet byen allerede i 1931 etablerede kontakt til sin første venskabsby. 

Skoler, kultur- og sportsforeninger i Gladsaxe har flittigt benyttet sig af relationen til Østrig.

Klagenfurt er venskabsby med:

  • Czernowitz, Ukraine
  • Dachau, Tyskland
  • Dessau, Tyskland
  • Wiesbaden, Tyskland
  • Duschanbe, Tadsjikistan
  • Gorizia, Italien
  • Laval, Canada
  • Nanning, Kina
  • Nazareth-Illit, Israel
  • Nova Gorica, Slovenien
  • Rzeszow, Polen
  • Sibiu, Rumænien
  • Tarragona, Spanien
  • Venlo, Holland
  • Zalaegerszeg, Ungarn

Internationalt Sekretariat

Rådhus Allé 7
2860 Søborg
int.sek@gladsaxe.dk

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback