Historien bag venskabsbyerne
Gladsaxe har siden 1952 haft et internationalt engagement med mange gode relationer til kommuner i udlandet. Formålet med det internationale samarbejde er at øge den mellemfolkelige tolerance over for andre traditioner og kulturer. Vi har 16 venskabsbyer i 15 lande fra Narsaq/Kujalleq i Grønland til Taito i Japan. De fleste af vores venskabsbyer ligger i Europa.
Venskabsbyarbejde øger tolerancen for andres kulturer
Venskabsbyaktiviteterne skal give dig som borger mulighed for at mødes med andre landes borgere omkring nogle fælles interesser på tværs af landegrænser. Udvekslingerne skal, gennem personlige oplevelser, give dig indblik i andres liv og samfundsopbygning. Derigennem kan vi øge den mellemfolkelige forståelse og tolerance over for andres traditioner og kulturer.
Internationalt Sekretariat arbejder for at sikre dig god hjælp til at få gavn af vores venskabsbyer.
Henvend dig gerne til int.sek@gladsaxe.dk telefon 39 57 50 14.
Internationalt Sekretariat
2860 Søborg int.sek@gladsaxe.dk