---
title: "Estland - Haabersti"
description: "Haabersti ligger udkanten af hovedstaden, Tallinn"
date: "2024-06-20"
created: "2024-06-20"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Venskabsbyerne](https://gladsaxe.dk/kommunen/venskabsbyerne)

                    [Gladsaxes venskabsbyer](https://gladsaxe.dk/kommunen/venskabsbyerne/gladsaxes-venskabsbyer)

                [Estland - Haabersti](https://gladsaxe.dk/kommunen/venskabsbyerne/gladsaxes-venskabsbyer/estland-haabersti)

# Estland - Haabersti

Venskabsby siden 1993.

Haabersti er kommunens venskabsby i Estland

Haabersti ligger lige i udkanten af deres hovedstad, Tallinn, og er en af Tallinns 8 bydele. Arealmæssigt er den på størrelse med Gladsaxe Kommune, men har kun omkring 48.000 indbyggere.

Befolkningen bor hovedsageligt i højhuse, men i bydelen Veskimetsa kan man også støde på små villaer fra 50'erne, og bydelen Oismäe udbygges nu med store flotte villaer. Midt i området ligger den smukke Harku sø, der er en stor kunstig sø.

Langs Haaberstis lange kystlinje ud til Østersøen ligger et skovrigt terræn, hvorfra der er adgang til den mest populære strand i Tallinn-området. Haabersti har eget administrativt byråd med 19 medlemmer. Bydeles styres politisk fra Tallinn.

[Hvis du gerne vil læse mere om byen, kan du besøge Haaberstis hjemmeside](https://www.tallinn.ee/est/haabersti/ "Hvis du gerne vil læse mere om byen, kan du besøge Haaberstis hjemmeside").

## Læs mere om Haabersti

###

                                    Relation til Gladsaxe

I begyndelsen af 1990 ’erne var der et stort ønske i Gladsaxe Byråd om at få en venskabsby i Baltikum. Derfor blev den danske ambassade i Estland kontaktet, og den foreslog Haabersti, som var en nyetableret selvstændig bydel i Tallin. I 1993 blev Haabersti og Gladsaxe officielt venskabsbyer.

Haabersti deltager næsten hvert år i fodboldstævner og andre sportsarrangementer i Gladsaxe. Da Haabersti arbejder hårdt på at forbedre unges fritidsmuligheder, har der i den forbindelse været flere studiebesøg i Gladsaxe, og omvendt har flere personer fra fritidssektoren også været i Haabersti for at inspirere.​

###

                                    Historier om Haabersti

- [Gladsaxe Internationale Venskabsforening besøger Haabersti 2014](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/9b40df7d-ed3f-4341-5117-08dc33b0acdc)
- [Gladsaxe på officielt besøg i Haabersti 2013](https://gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/3c83cc4f-8c79-4626-504e-08dc33b0acdc)

## Internationalt Sekretariat

Rådhus Allé 7

                                        2860

                                        Søborg

                                int.sek@gladsaxe.dk
