---
title: "Udstilling om banker og sparekasser i Gladsaxe"
description: "Åbent hus 2. maj i Lokalhistorisk Samling"
date: "2026-04-22"
created: "2026-04-22"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Udstilling om banker og sparekasser i Gladsaxe](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/udstilling-om-banker-og-sparekasser-i-gladsaxe)

# Udstilling om banker og sparekasser i Gladsaxe

Lokalhistorisk Samling viser 2. maj spændende effekter fra det tidligere store udbud af banker og sparekasser i Gladsaxe.

Lørdag 2. maj 2026 kl. 10-12 byder Lokalhistorisk Samling velkommen til åbent hus i Grønnegården, Transformervej 1, 2860 Søborg. Temaet er denne gang 'Banker og sparekasser i Gladsaxe'.

I dag har blot tre banker filialer i Gladsaxe. For få år siden så billedet helt anderledes ud. Der var en bank eller en sparekasse i gåafstand til de flestes bopæl. Alene i Bagsværd var der 8-10 stykker.

Lokalhistorisk Samling har samlet effekter fra de fleste af de 17-18 banker, der har haft en eller flere filialer i kommunen. De har en meget stor samling sparebøsser og viser eksempler på tidligere eller nuværende gangbar mønt og sedler. Der vil også være et par tidligere bankansatte, der kan fortælle om bankernes virke gennem tiden.

## Har du noget spændende til samlingen?

Hvis du ligger inde med bankbøger, sparekassemærker, dokumenter, blanketter eller andet interessant til samlingen, må du meget gerne indlevere det.
