---
title: "To vidt forskellige søndagskoncerter på Hovedbiblioteket"
description: "Hovedbiblioteket byder på to gratis søndagskoncerter i september."
date: "2026-09-01"
created: "2026-09-01"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [To vidt forskellige søndagskoncerter på Hovedbiblioteket](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/to-vidt-forskellige-soendagskoncerter-paa-hovedbiblioteket)

# To vidt forskellige søndagskoncerter på Hovedbiblioteket

1. september 2026

Hovedbiblioteket byder i september på to gratis søndagskoncerter.

Gladsaxe Hovedbibliotek byder i september på to gratis søndagskoncerter med musik i hver sin ende af spektret – fra elektroniske beats og hiphop til harmonika, sømandsviser og gårdsangermusik.

**Søndag 6. september kl. 13-14**  **** kan du opleve den danske rapper og sangskriver Al Jacobi, der lægger vejen forbi Gladsaxe som en del af sit ambitiøse projekt med 100 koncerter på 100 dage gennem Europa. Glæd dig til en energisk blanding af hiphop, poesi og elektronisk musik – og et usædvanligt liveshow, hvor Al Jacobi styrer og former musikken med trådløse handsker.

**Søndag 13. september kl. 12.30-14.15** skifter musikken karakter, når Glarmesterens Svende spiller glad og folkelig musik med rødder i den danske sangtradition. Med harmonika, sav, guitar og bas byder kvartetten på håndværker- og naversange, sømandsviser og gadens sange – krydret med anekdoter, godt humør og mulighed for at synge med.

Begge koncerter er gratis og kræver ingen tilmelding – bare mød op på Gladsaxe Hovedbibliotek i området ’Under skyen’. [Læs mere om koncerterne på gladbib.dk/arrangementer.](https://gladbib.dk/arrangementer "Læs mere om koncerterne på gladbib.dk/arrangementer. "). ****

![Portr&#xE6;t af kunsteren Al-Jacobi](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/27fc0bae-8c81-4365-82a4-93b629bf581a?width=800)Portræt af kunsteren Al-Jacobi

![Billede af bandet Glarmesterens Svende](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/e96037a2-fa69-4479-92cf-4e50f7763b9e?width=800)Billede af bandet Glarmesterens Svende
