---
title: "Tilmeld dig senioridræt - sæson 2026/2027"
description: "Senioridræt holder kroppen i gang og humøret højt"
date: "2026-08-04"
created: "2026-08-04"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Tilmeld dig senioridræt - sæson 2026/2027](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/tilmeld-dig-senioridraet-saeson-20262027)

# Tilmeld dig senioridræt - sæson 2026/2027

Et aktivt seniorliv bidrager til mere energi, velvære og overskud i dagligdagen. Ved at deltage i Gladsaxe Kommunes Senioridræt får du mulighed for at møde andre, som deler din interesse for idræt og bevægelse. Den kommende sæson strækker sig fra 1. september 2026 til 31. maj 2027.

**Pris og tilmelding**

Prisen for en sæson er 599 kr. pr. hold for stolegymnastik og 749 kr. for de øvrige hold. ’Sved på panden’ og varmvandstræning har dog særskilte priser, som du finder længere nede i denne artikel. Du kan læse mere om hvert enkelt hold og tilmelde dig på *gladsaxe.dk/senioridraet*

Mellem 12. og 30. august kan du på tirsdage og torsdage kl. 8-10 få hjælp til på telefon 25 14 35 10 eller 29 36 81 80. Tilmelding og betaling er bindende for hele sæsonen.

**Hold på flere niveauer**

Senioridræt følger med efterspørgslen og laver hold på flere niveauer. Inden for motionsgymnastik kan du f.eks. tilmelde dig et særligt ’slow-motion’-hold, som består af rolige stræk-, styrke- og balanceøvelser. Hvis du derimod har behov for styrke- og udholdenhedstræning er ’Sved på panden’ måske noget for dig. ’Sved på panden’ foregår desuden som en dobbelttime og koster derfor 1.498 kr. De øvrige hold inden for motionsgymnastik forløber mere traditionelt med aerobic, løb, håndvægte, bodybars, elastikker og pilatesbolde.

Senioridræts velkendte stolegymnastik er for dig, der har dårlig balance eller benytter dig af et hjælpemiddel. Normalt foregår det på og omkring en stol, men om mandagen kan man også deltage, selvom man sidder i kørestol eller ikke har kræfter til at rejse sig.

**Stolegymnastik**

Mandag Kildegårdens Festsal 10.00-10-45 (kun siddende)

Mandag Kildegårdens Festsal 10.45-11.30 (kun siddende)

Tirsdag Bakkegården Festsal 10.45-11.30

Onsdag Egegården Festsal 10.30-11.15

Onsdag Egegården Festsal 11.15-12.00

Torsdag Rosenlund Festsal 10.00-10.45

Torsdag Kildegården Festsal 12.15-13.00

Torsdag Kildegården Festsal 13.00-13.45

Torsdag Kildegården Festsal 13.45-14.30

Fredag Bakkegården Festsal 09.15-10.00

**Motionsgymnastik**

Tirsdag Gladsaxe Sportshal hal 1 09.30-10.15

Tirsdag Gladsaxe Sportshal hal 1 10.15-11.00

Tirsdag Gladsaxe Sportshal hal 1 11.00-11.45

Tirsdag Bakkegården Festsal 09.15-10.00

Tirsdag Bakkegården Festsal 10.00-10.45

Onsdag Egegården Festsal 09.00-09.45

Onsdag Egegården Festsal 09.45-10.30

Torsdag Rosenlund Festsal 09.15-10.00

Torsdag Gladsaxe Sportshal hal 1 09.30-10.15

Torsdag Gladsaxe Sportshal hal 1 10.15-11.00

Torsdag Gladsaxe Sportshal hal 1 11.00-11.45 (slow-motion)

Fredag Bakkegården Festsal 08.30-09.15

**Motionsgymnastik – sved på panden**

Fredag Gladsaxe Sportshal 8.30-10.00

**Badminton**

Tirsdag Gladsaxe Badmintonhaller 12.00-13.00

Tirsdag Gladsaxe Badmintonhaller 13.00-14.00

**Bowling**

Mandag Gladsaxe Bowlinghal 11.00-12.00

Onsdag Gladsaxe Bowlinghal 09.55-10.55

Onsdag Gladsaxe Bowlinghal 10.55-11.55

**Seniordans**

Torsdag Kildegården Festsal 15.00-15.45

Torsdag Kildegården Festsal 16.00-16.45 (for øvede)

**Vandgymnastik**

Mandag Gladsaxe Svømmehal Lavt 12.00-12.45

Mandag Gladsaxe Svømmehal Dybt 12.00-12.45

Mandag Gladsaxe Svømmehal Lavt 12.45-13.30

Onsdag Gladsaxe Svømmehal Lavt 12.00-12.45

Onsdag Gladsaxe Svømmehal Lavt 12.45-13.30

Onsdag Gladsaxe Svømmehal Dybt 12.45-13.30

Torsdag Bagsværd Svømmehal Lavt 11.30-12.15

Torsdag Bagsværd Svømmehal Dybt 11.30-12.15

Torsdag Bagsværd Svømmehal Lavt 12.15-13.00

Fredag Gladsaxe Svømmehal Lavt 10.30-11.15

Fredag Gladsaxe Svømmehal Lavt 11.15-12.00

Fredag Gladsaxe Svømmehal Dybt 11.15-12.00

**Motionssvømning**

Mandag Gladsaxe Svømmehal dybt 12.45-13.30

Onsdag Gladsaxe Svømmehal dybt 12.00-12.45

Torsdag Bagsværd Svømmehal dybt 12.15-13.00

Fredag Gladsaxe Svømmehal dybt 10.30-11.15

 ****

**Varmvandstræning**

Er du ikke i stand til at deltage i de almindelige motionsaktiviteter, kan du melde dig til varmvandstræning, der er målrettet seniorer med for eksempel gigt, dårlig ryg eller nye hofter. Hver lektion varer 40 minutter og foregår en gang om ugen her:

Kildegården Kildebakkegårds Allé 165 i Søborg

Mandag kl. 14.30 -18.30

Onsdag kl. 14.00 - 18.00

Bakkegården Taxvej 18 i Bagsværd

Tirsdag kl. 11.45 -17.30

Torsdag kl. 14-17.30

Bagsværd Svømmehal Værebrovej 156 i Bagsværd

Torsdag kl. 13-13.40

Varmvandstræningen er inddelt i to sæsoner, og det er kun muligt at deltage i én sæson pr. år. Der oprettes nye hold den første uge i september og fjerde uge i januar.

Du skal være obs på, at prisen stiger fra 1. januar 2027. Det betyder, at det koster 778 kr. for sæsonen, der starter i september, mens den nye sæson i januar kommer til at ligge på 858 kr.

**OBS! Husk at der kan ske ændringer i programmet. Det gælder for samtlige hold.**
