Tid til indskrivning til skolestart
31. oktober 2025
Indskrivningen til skolestart 2026 er åben i perioden den 27. oktober 2025 til den 30. november 2025. Forældre der er bosiddende i Gladsaxe Kommune, og har børn i den skolepligtige alder, vil modtage informationer i deres digitale postkasse.
Der vil i denne forbindelse være et åbent hus arrangement på alle skoler, så man har mulighed for at se skolerne, inden skolevalg.
Børnehaveklassen er en obligatorisk del af skolegangen. Alle børn, der fylder seks år i 2026, skal derfor begynde undervisning, og for næsten alle betyder det, at de skal begynde i skole senest august 2026.
Børn, der fylder fem år inden den 1. oktober 2026, kan optages i en børnehaveklasse i skoleåret 2026/2027, hvis det vurderes, at barnet kan følge undervisningen og følge klassen videre til 1. klasse.
Kommunen har mulighed for at gennemføre justeringer af en skoles distrikt i perioden mellem indskrivningsfristens afslutning og skoleårets begyndelse af hensyn til skolens kapacitet i børnehaveklassen i skoleåret 2026/2027.
Læs mere om Skolestart.
Har du spørgsmål om skolestart, kan du kontakte Skoleindskrivningen på telefon 39 57 53 28 alle hverdage mellem klokken 9 og 14.