---
title: "Test din risiko for type 2-diabetes"
description: "Diabetesforeningen sætter hjul under tidlig opsporing og ruller ud i hele landet med gratis screening – heriblandt Gladsaxe torsdag 14. august."
date: "2025-08-07"
created: "2025-08-07"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Test din risiko for type 2-diabetes](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/test-din-risiko-for-type-2-diabetes)

# Test din risiko for type 2-diabetes

Diabetesforeningen sætter hjul under tidlig opsporing og ruller ud i hele landet med gratis screening – heriblandt Gladsaxe torsdag 14. august.

![To personer fra Diabetesforeningen står foran den røde sundhedsbus og tilbyder en test for type 2-diabetes.](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/b6d2b68f-3115-48be-4440-08ddd313db30?width=800)

 *Foto: Diabetesforeningen*

Omkring 100.000
danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes, og omkring en halv million
danskere skønnes at have forstadier til sygdommen. I Gladsaxe Kommune har over
3.300 type 2-diabetes. Baseret på landsgennemsnittet skønnes det, at over 1.000
flere i kommunen har diabetes uden at vide det.

Det sætter
Diabetesforeningen nu fokus på med sin røde sundhedsbus, der kommer til
Madbazar på plænen foran højhusene i Høje Gladsaxe torsdag 14. august kl.
17-20.

[Du finder hele
sundhedsbussens tourplan på diabetes.dk her.](https://diabetes.dk/landingpage/sundhedsbus)

**Gratis testuden tidsbestilling**

Ved
sundhedsbussen kan alle voksne gratis få vurderet deres risiko for type
2-diabetes gennem en test og eventuelt en lille blodprøve. Det kræver ingen
tidsbestilling. Jo før man opdager sygdommen, jo større er chancerne for, at
man kan undgå følgesygdomme.

Hvis testen
viser et for højt blodsukker, henvises man til yderligere undersøgelse hos egen
læge. Cirka 5 pct. af dem, sundhedsbussen testede i 2024 og 2025, havde
uopdaget type 2-diabetes eller forhøjet risiko for sygdommen. De har nu
mulighed for at handle i tide.

[Du kan også teste din risiko for type
2-diabetes på diabetes.dk/risikotest](https://diabetes.dk/risikotest)

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.
