---
title: "Skoven i byen: Kunstprojekt folder sig ud i Gladsaxe i efteråret"
description: "Billedkunstner Iben Munnecke trækker noget af skovens ro ind i bybilledet i oktober-december 2026"
date: "2026-09-18"
created: "2026-09-18"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Skoven i byen: Kunstprojekt folder sig ud i Gladsaxe i efteråret](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/skoven-i-byen-kunstprojekt-folder-sig-ud-i-gladsaxe-i-efteraaret)

# Skoven i byen: Kunstprojekt folder sig ud i Gladsaxe i efteråret

18. september 2026

Fra oktober til december 2026 vil et nyt kunstprojekt af billedkunstner Iben Munnecke trække noget af skovens ro ind i bybilledet i Gladsaxe med støtte fra GladsaxeLiv-puljen.

På i alt syv steder ved Gladsaxevej, Bagsværd Hovedgade, Gladsaxe Hovedbibliotek og Kildebakken Station vil gladsaxeborgere i efteråret kunne opleve skovmotiver i bylivet.

Fra oktober til december 2026 skaber billedkunstner Iben Munnecke nemlig skovmotiver direkte på vinduer og ruder. De hvide tegninger bliver små stykker natur midt i byen og inviterer forbipasserende til ro, nysgerrighed og forundring.

Iben Munneckes ide med værkerne er at bringe kunsten ind i hverdagen - hvor mennesker går forbi, handler, venter på toget eller er på vej videre. Iben er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder med kunstpraksisserne Almost Landscape og VinduesKunst, hvor hun undersøger forbindelsen mellem mennesker, natur og de rum, vi færdes i.

## Kom helt tæt på den kunstneriske proces

Fredag 2. oktober og mandag 5. oktober 2026 kan man opleve Iben Munnecke tegne live og følge værkerne tage form fra de første hvide streger til hele skovlandskaber. Lørdag 17. oktober inviteres alle til workshop, hvor man selv kan prøve kræfter med at tegne skovmotiver på vinduer.

Alle tre arrangementer finder sted på Gladsaxe Hovedbibliotek. Læs mere om de enkelte herunder.

[Live-tegning 2. oktober](https://gladbib.dk/gladsaxe-hovedbibliotek/arrangementer/voksne/livetegning-vindueskunst-ved-iben-munnecke "Live-tegning 2. oktober")

[Live-tegning 5. oktober](https://gladbib.dk/gladsaxe-hovedbibliotek/arrangementer/voksne/livetegning-vindueskunst-ved-iben-munnecke-1 "Live-tegning 5. oktober")

[Tegneworkshop 17. oktober](https://gladbib.dk/gladsaxe-hovedbibliotek/arrangementer/born/familieworkshop-tegn-en-skov-pa-bibliotekets-vinduer "Tegneworkshop 17. oktober")

## Med støtte fra GladsaxeLiv-puljen

Projektet er støttet af puljen GladsaxeLiv, hvis formål er at understøtte initiativer, der skaber liv og aktivitet i byrummet.

[Læs mere om puljen og hvordan den støtter her](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/for-foreninger/tilskud-til-foreninger/soeg-puljen-gladsaxeliv "Læs mere om puljen og hvordan den støtter her")

        ![Billedkunstner Iben Munnecke st&#xE5;r bag projektet Skoven i Byen](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/9d4ce715-a60b-4845-b31e-8853f5b716ea?width=800)
