---
title: "Skovbrynet Skole fejrede sin overlevelse"
description: "Skovbrynet Skole fejrede sin overlevelse"
date: "2026-10-05"
created: "2026-10-05"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Skovbrynet Skole fejrede sin overlevelse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/skovbrynet-skole-fejrede-sin-overlevelse)

# Skovbrynet Skole fejrede sin overlevelse

Torsdag fejrede elever, medarbejdere og forældre på Skovbrynet Skole i Værebro Park i Bagsværd, at planerne om at lukke skolen nu er droppet.

Op til fejringen alle skolens elever har arbejdet sammen i familiegrupper på tværs af klasser og med store og små sammen om at forberede fejringen. Resultatet er et med 12 aktiviteter og udstillinger, som alle viser de traditioner, steder og andre ting, som binder Skovbrynet Skole sammen.

Gladsaxes borgmester Serdal Benli deltager i fejringen, og der vil være dronefotografering alle skolens elever, som også vil danne ring omkring skolen for at markere sammenholdet omkring skolen.

**Ny skole droppet pga. skærpede lovkrav til skolebyggeri**

For otte år siden besluttede Gladsaxe Byråd at Skovbrynet Skole skulle nedlægges som led i planerne om en ny bydel på Ringbogrunden, hvor der blandt andet skulle bygges en helt ny skole.

Årsagen til, at Skovbrynet Skole skulle lukkes var blandt andet, at skolen, som ligger midt ind i boligområdet Værebro Park, trods rigtig mange tiltag og investeringer havde svært ved at tiltrække elever fra de omkringliggende villakvarterer. Derfor havde elevtallet gennem årene været støt faldende.

Men inden lukningen blev en realitet, blev kravene til nye skolebyggerier skærpet, så det ikke længere var muligt at bygge den planlagte skole. Blandt andet var støjkravene blevet skærpet. Derfor har Gladsaxe Byråd besluttet at bevare Skovbrynet Skole og i stedet udbygge en eller flere af de øvrige skoler i Bagsværd med ekstra spor, så der er plads til de forventede antal elever i fremtiden.

**En skole med høj trivsel og stigende elevtal**

Skovbrynet Skole er i dag en af Gladsaxes rigtig gode folkeskoler. Det er den skole i Gladsaxe, hvor eleverne trives allerbedst, og trivselsmålingerne viser, ligger langt over landsgennemsnittet. Karaktergennemsnittet ved de afsluttende prøver ligger på højde med de øvrige skoler i Gladsaxe. Og på trods af, at lærerne i otte år har vidst, at skolen skulle nedlægges, ligger skolen højt i målingerne af medarbejdernes trivsel. Samtidig har flere forældre fået øjnene op for skolens mange kvaliteter så elevtallet siden 2021 har været stigende

**En aktiv del af lokalsamfundet**
 Skovbrynet Skole er en aktiv del af lokalsamfundet. Skolen samarbejder blandt andet med IF Bytoften, Gladsaxe FC, AB-Gladsaxe og Gladsaxe Gymnastik om at give flere børn og unge muligheden for at blive en del af foreningslivet og de fællesskaber, som findes her.

        ![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/21bc7fd2-1f93-405e-903d-9c6124d7840c?width=800)
