---
title: "Sanselig dokumentar og stærkt litteraturportræt i Bibliografen"
description: "Frøenes fremtid og Franz Kafkas forfatterskab er omdrejningspunktet, når Bibliografen viser to markante film med introduktion og fælles samtale."
date: "2026-05-12"
created: "2026-05-12"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Sanselig dokumentar og stærkt litteraturportræt i Bibliografen](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/sanselig-dokumentar-og-staerkt-litteraturportraet-i-bibliografen)

# Sanselig dokumentar og stærkt litteraturportræt i Bibliografen

12. maj 2026

Frøenes fremtid og Franz Kafkas forfatterskab er omdrejningspunktet, når Bibliografen viser to markante film med introduktion og fælles samtale.

![Filmplakater for filmene &quot;Frø&quot; af Isabelle Denaro og &quot;Franz&quot; af Agniezka Holland.](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/2accd45a-64e1-43f3-6537-08deacee9093?width=800)

Bibliografen i Bagsværd inviterer i maj til to særlige filmoplevelser med inspirerende oplæg. Publikum kan se frem til både en sanselig dokumentar om frø og deres betydning for vores fødevaregrundlag – og et stærkt portræt af forfatteren Franz Kafka.

**En film om frøenes stille kraft**

Mandag 18. maj vises den nordiske dokumentarfilm ’Frø’, som er en sanselig film om frøenes stille kraft og de mennesker, der dyrker, bevarer og deler dem. Filmen inviterer os til at genopdage vores forbindelse til livets cyklus og sætter fokus på et frøsystem domineret af få store aktører.

Det er instruktør Isabelle Denaro, som står bag ’Frø’ og introducerer filmen. Her vil hun give indblik i baggrunden for produktionen samt den aktuelle debat om frøsystemet og EU’s frølovgivning. Introduktionen og filmen danner grundlag for en fælles samtale efter visningen.

[Køb billet til visningen på bibliografen.dk her.](https://billet.bibliografen.dk/billetter/36993/127632?org=115)

**Portræt af en legende**

Onsdag 20. maj skal det handle om en af litteraturhistoriens store stemmer, når Bibliografen har særvisning af den anmelderroste film ’Franz’ om den legendariske forfatter Franz Kafka.

Filmen tegner et visuelt overvældende portræt af Kafka – fra hans opvækst i Prag til hans kamp med kærligheden, hans far og de absurditeter, der ændrede verdenslitteraturen. Inden filmen agerer Hovedbibliotekets bibliotekar og Kafka-kender Jakob Meerwald guide ud i Kafkas unikke univers med et kort, spændende oplæg.

[Køb billet til visningen på bibliografen.dk her.](https://billet.bibliografen.dk/billetter/36828/128218?org=115)
