Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Særligt tilbud til borgere med hjernerystelse

Særligt tilbud til borgere med hjernerystelse

17. april 2024

Hvis du har fået konstateret hjernerystelse, står Gladsaxe Kommune klar med rådgivning og vejledning – med mulighed for genoptræningsforløb.

Hvert år får ca. 25.000 danskere en hjernerystelse. De fleste, der får en hjernerystelse, kommer sig af sig selv inden for den første tid. En del oplever dog senfølger i månederne – og i nogle tilfælde årene – efter hjernerystelsen indtraf. Som borger i Gladsaxe Kommune kan du få rådgivning og vejledning i, hvordan du bedst muligt håndterer dine symptomer, og du har mulighed for at blive visiteret til et genoptræningsforløb på Kildegården.


Rådgivning og vejledning
Hvis du har fået konstateret hjernerystelse efter besøg ved egen læge eller på hospitalet, og har du brug for rådgivning og vejledning, så kontakt Gladsaxe Kommune, Kildegården Genoptræning på telefon 39 57 47 67

eller send en mail til hjernerystelse@gladsaxe.dk

I første omgang tilbyder Gladsaxe Kommune rådgivning og vejledning om:

  • Den første tid efter din hjernerystelse, og hvordan du håndterer de mest almindelige symptomer
  • Genoptagelse af hverdagsaktiviteter
  • Balance mellem aktivitet og hvile
  • Muligheder for yderligere hjælp, hvis symptomerne varer ved.

Tilbuddet gælder også dine pårørende, hvis de skulle have behov for det.


Genoptræningsforløb
Efter den første telefonsamtale med rådgivning og vejledning vurderes det, om du har brug for et forløb med fremmøde på Kildegården Genoptræning, Søborg Hovedgade 190. I så fald bliver du inviteret til en afklarende samtale, hvor du sammen med en medarbejder aftaler det videre forløb.

Forløbet bliver tilpasset dine symptomer og kan f.eks. bestå af fysisk træning, samtaler, syns- og balancetræning eller hjemmeøvelser. Alt efter hvordan din hjernerystelse påvirker dig, kan vi i samarbejde med Jobcenter og/eller hjerneskadekoordinator hjælpe dig til videre forløb andre steder.

Du kan læse mere på gladsaxe.dk/hjernerystelse her.

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback