---
title: "Rejsegilde for Gladsaxes ottende svanemærkede børnehus"
description: "I sidste uge var der rejsegilde for Gladsaxes ottende børnehus"
date: "2025-06-18"
created: "2025-06-18"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Rejsegilde for Gladsaxes ottende svanemærkede børnehus](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/rejsegilde-for-gladsaxes-ottende-svanemaerkede-boernehus)

# Rejsegilde for Gladsaxes ottende svanemærkede børnehus

Torsdag den 12. juni var der rejsegilde for Gladsaxes ottende svanemærkede børnehus. Håndværkere, rådgivere og samarbejdspartnere blev hyldet for deres indsats i opførelsen af det nye svanemærkede børnehus.

![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/c439e3c6-c416-43e9-7e55-08ddae17e77a?width=800)

- Tak til hver enkelt håndværker, der med hver jeres store
faglighed er med til at få det hele til at lykkes her på byggepladsen – I er jo
meget synlige for de forbipasserende på Mørkhøjvej og jeg glæder mig til
fortsat at følge jeres arbejde, sagde 1. viceborgmester Serdal Benli blandt andet
i sin tale ved rejsegildet.

Som de øvrige svanemærkede børnehuse bliver Børnehuset
Torveparken et bæredygtigt børnehus med minimal brug af CO2-tunge
byggematerialer, ligesom det lever op til de skærpede krav for at kunne opnå
Svanemærkning.

Der er samtidig fokus på, at huset understøtter den
pædagogiske kvalitet med tiltag, der både overrasker og virker legende og som
er et godt sted at være for både børn og medarbejdere. Der er fx adgang til legepladsen direkte fra alle stuer.

Huset afspejler desuden den øvrige bebyggelse rundt om
Mørkhøj Kirke, så børnehuset sammen med boligforeningens lave bebyggelse danner
en homogen ramme om kirken.

Selve
bygningen skærmer for Mørkhøjvejs bilstøj og forhåbningen er, at området
bliver et sted, hvor man mødes og kan have legeaftaler, udenfor børnehusets
åbningstider.

Børnehuset Torveparken står efter planen færdigt til næste år.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde mellem rådgiverne fra
BBP Arkitekter, Norconsult Ingeniører og Thing Brandt Landskab samt totalentrepernøren
C.C. Brun Entreprise.

![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/7f08d819-8e96-419e-7e57-08ddae17e77a?width=800)

![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/3ae0425d-5594-48f9-7e56-08ddae17e77a?width=800)

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.
