Oplev lyskunst i Høje Gladsaxe
Lige nu kan du opleve lyskunst af kunstneren Dorte Naomi.
Hen over vinteren kan beboere og forbipasserende i Høje Gladsaxe opleve lysværker af anerkendte danske kunstnere - projiceret op på gavlen ved centret. Hver aften fra mørkets frembrud og frem til midnat vækkes kunsten til live og skaber nye oplevelser i vintermørket.
Denne gang er det kunstneren Dorte Naomi, der står bag værket. Dorte Naomi er ifølge kurator Don John en kunstner, hvis værker er fascinerende blandinger af tandskærende horror, humor, fantasi og virkelighed.
Tag forbi Høje Gladsaxe og oplev, hvordan lys og kunst sammen skaber stemning i efterårs- og vintermørket.