Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Nyt netværk for internationale

Nyt netværk for internationale

Kathy Borys Siddiqui fra Active Action delte værdifulde indsigter og erfaringer om at netværke i Danmark.

Oplæg fra netværksmøde i Internationals in Gladsaxe

Engagerede internationale medarbejdere og borgere får inspiration og nye relationer i det nye netværk for internationale

Cirka en femtedel af medarbejderne i Gladsaxe har udenlandsk statsborgerskab, og Gladsaxe er dermed den kommune i Danmark med den højeste andel af internationale medarbejdere. Ca. 17 procent af borgerne er internationale og repræsenterer 135 nationaliteter. Denne mangfoldighed gør Gladsaxe til en levende og dynamisk kommune, og kommunen sætter stor pris på den værdi og indflydelse, de internationale har på lokalområdet.

Mange af de internationale medarbejdere er højtuddannede, som tiltrækkes blandt andet af de mange medicinalvirksomheder i Gladsaxe og et afbalanceret arbejdsliv, tryghed og stabilitet.

Erhvervskonsulent i Gladsaxe Kommune, Lone Jacobsen har startet netværket op

”Undersøgelser viser, at flere internationale medarbejdere forlader landet indenfor kort tid bl.a. fordi deres familier ikke trives. Vi har derfor som et ud af flere initiativer etableret et netværk for internationale og danskere, som mødes hver den første tirsdag aften på Gladsaxe Bibliotek. Siden opstarten i sommers har netværket fået 170 medlemmer og en gruppe frivillige, som er med til at drive de forskellige aktiviteter. Sådan et netværk kan være et utroligt vigtigt sted for de internationale at mødes og udveksle erfaringer, inspirere hinanden og få et tilhørsforhold til lokalområdet og dermed dermed skabe grobund for trivsel, så de forhåbentlig bliver i længere tid” fortæller Lone Jacobsen, som selv har boet og arbejdet i udlandet igennem flere år.

Workshop d. 5. november ”Hvordan netværker man i Danmark”

Netværksmøderne er en blanding af uformelle møder, hvor de internationale kan netværke og høre de seneste nyheder om lokalområdet samt møder med forskellige temaer. Den 5. november var temaet ”Hvordan netværker man i Danmark”.

Kathy Borys Siddiqui fra Active Action delte værdifulde indsigter og erfaringer om at netværke i Danmark. Kathy fortalte, hvordan man skaber relationer, opbygger og udvider sit netværk bl.a. ved at bruge værktøjer som LinkedIn og uformelle kaffemøder.

Deltagerne var meget engagerede i emnet, meget spørgelystne og delte deres erfaringer med gruppen. Mange gik derfra med ny viden, nye relationer, specifikke værktøjer og motivation til at kaste sig ud i det at netværke i Danmark.

Næste møde ligger i december og vil have juletema.

Har du spørgsmål og vil gerne vide mere, er du altid velkommen til at kontakte Erhvervskonsulent Lone Jacobsen på lonja@gladsaxe.dk eller på mobil 51 25 33 07

Link til netværket: Internationals in Gladsaxe

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback