---
title: "Nyt 60+ ude nu: Foråret er over os – aktiviteterne springer ud"
description: "Årets første udgave af 60+ er på vej ud i postkasserne, men du kan allerede nu læse det digitalt – lige her på hjemmesiden."
date: "2026-04-07"
created: "2026-04-01"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Nyt 60+ ude nu: Foråret er over os – aktiviteterne springer ud](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/nyt-60-ude-nu-foraaret-er-over-os-aktiviteterne-springer-ud)

# Nyt 60+ ude nu: Foråret er over os – aktiviteterne springer ud

1. april 2026

Årets første udgave af 60+ er på vej ud i postkasserne, men du kan allerede nu læse det digitalt – lige her på hjemmesiden.

 ![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/114b5764-359e-423a-3c59-08de8f15d07e?width=800)

I Gladsaxe Kommunes seniorblad 60+ finder du artikler og relevant information for seniorer og deres pårørende om aktuelle tilbud, aktiviteter og arrangementer i kommunen.

I dette nummer kan du blandt andet læse om dette års skovture, Danmarksture, udlandsrejse og Kend Din Kommune-ture. Du kan også blive klogere på det sensorsystem, som skaber tryghed i Bakkegården Plejeboliger, og det nye seniorråd, som har konstitueret sig.

[Læs hele bladet på gladsaxe.dk/60](https://gladsaxe.dk/borger/seniorer/seniorbladet-60)

Her kan du også tilmelde dig 60+ digitalt, så du modtager bladet direkte i din indbakke.

**Fysisk blad på vej**

Hvis du er blandt de borgere over 70 år, som modtager det fysiske blad, skal du vide, at det er på vej til din postkasse. Du kan forvente at modtage det efter påske.
