---
title: "Nu kan du stille op til Gladsaxe Udsatteråd"
description: "Vil du gøre en forskel for socialt udsatte og få mulighed for at komme med dit perspektiv på den sociale indsats? Så er det nu, du skal stille op som kandidat til Udsatterådet."
date: "2026-09-21"
created: "2026-09-21"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Nu kan du stille op til Gladsaxe Udsatteråd](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/nu-kan-du-stille-op-til-gladsaxe-udsatteraad)

# Nu kan du stille op til Gladsaxe Udsatteråd

21. september 2026

Vil du gøre en forskel for socialt udsatte og få mulighed for at komme med dit perspektiv på den sociale indsats? Så er det nu, du skal stille op som kandidat til Udsatterådet.

I efteråret 2026 rekrutterer vi nye medlemmer til Udsatterådet for perioden 2027-2028. Som medlem af Udsatterådet er du med til at skabe værdifulde indsatser for borgere i udsatte positioner. Du tager del i debatten og kommer til at rådgive politikerne om temaer, som er relevante for socialt udsatte. Det seneste år har Udsatterådet bl.a. sat behovet for boliger til udsatte på dagsordenen.

**Hvad er Udsatterådet?**
Rådet består af 10 faste medlemmer og fem suppleanter, som er en blanding af personer med fagligt kendskab og brugerrepræsentanter. Brugerrepræsentanterne kan være borgere, som lige nu befinder sig eller har befundet sig i en udsat position. Der er ingen politikere med i Udsatterådet.

Du bliver en del af et engageret fællesskab, som ønsker at få indflydelse på indsatser for socialt udsatte. Udsatterådet mødes cirka fire gange om året. Møderne bærer præg af en uformel stemning, højt til loftet og respekt for forskelligheder.

 **Sådan stiller du op**
 Hvis du har lyst til at være med – eller er nysgerrig efter at høre mere – kan du kontakte Lise Meldgaard på limeld@gladsaxe.dk eller tlf. 29 33 02 58. Frist for opstilling er 16. oktober 2026.
