Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Movias næste kuld af elbusser på vej

Movias næste kuld af elbusser på vej

11. oktober 2023

Snart kommer der flere af de støjsvage elbusser på vejene, når Movia sammen med Gladsaxe Kommune, Region Hovedstaden og seks andre kommuner skifter gamle busser ud med 83 nye grønnere, mere miljøvenlige elbusser.

Omstilling af busdriften i Movia startede i 2019, og siden da er det kun gået én vej. Fremad. Den 15. oktober markerer dagen, hvor de fleste af yderligere 83 elbusser fordelt på 11 buslinjer i hovedstadsområdet bliver sat i drift - heriblandt linje 68 i Gladsaxe.

Elbusserne på linje 68 giver Gladsaxe Kommune en samlet årlig CO2-besparelse på 40 tons. Dermed bidrager kommunen sammen med Movia til at indfri målsætningen om en national CO2-reduktion på 70 pct. inden 2030.


Endnu et skridt i den grønne retning
De nye elbusser i Gladsaxe, Dragør, Frederiksberg, København, Lyngby-Taarbæk og Tårnby Kommuner samt i Region Hovedstaden betyder en grønnere rejse for en stor del af de sjællandske rejsende. Og med de nye elbusser tager regionen og kommunerne endnu et skridt i retningen mod en grøn offentlig transport for et bedre miljø, bedre trafik og bedre byområder.

- Vi er utrolig glade for, at vi nu får eldrevne busser på endnu en rute i Gladsaxe, og at der er flere på vej. Som led i vores plan for den grønne omstilling, har vi i Gladsaxe besluttet, at alle de kommunale buslinjer inden for de kommende år skal køre på el. Omstillingen til elbusser betyder samtidig mindre støj og forurening, så der er flere grunde til at glæde sig over de nye busser, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.

De nye eldrevne busser kører emissionsfrit – det vil sige uden udledning af COog lokal luftforurening fra bussens motor – og det er også erfaringen, at selve køreoplevelsen bliver forbedret, da der er mindre støj i elbusserne, og de er mere behagelige at køre i for både kunder og chauffører.

Læs hele pressemeddelelsen fra Movia på moviatrafik.dk her.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback