Skip til hoved indholdet
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Modtag 60+ direkte i din indbakke

Modtag 60+ direkte i din indbakke

2. april 2024

Med få klik kan du justere, hvordan du ønsker at modtage Gladsaxe Kommunes seniorblad 60+.

 

Ældre mand sidde og læser 60+ på sin tablet.

Det er blevet endnu nemmere at modtage seniorbladet 60+ digitalt. På gladsaxe.dk/60+ kan du logge ind og løbende justere, hvordan du ønsker at modtage 60+ og blive informeret om seneste nyt for seniorer og pårørende i Gladsaxe Kommune.

Når du logger ind, får du en række valgmuligheder, der gør det let og enkelt at tilpasse, hvordan du modtager bladet. Hvis du for eksempel har afmeldt 60+, kan du hurtigt tilmelde dig igen. Det kræver kun et par klik, og så er 60+ tilbage.

Fordelene er mange
Det har mange fordele, når du tilmelder dig 60+ på mail og ikke længere modtager det fysiske blad i din postkasse. Den digitale version lander direkte i din mail-indbakke, og vi sørger for at sende den til dig i god tid. På den måde bliver du blandt de første, der modtager det nyeste blad.

Det er også muligt at zoome ind og ud, hvis du har brug for større skrift, når du læser den digitale version. Derudover har du mulighed for at søge i bladet, hvis du gerne vil læse en bestemt artikel, ligesom du altid kan genlæse artikler fra tidligere numre.

En anden god grund er den miljømæssige. 60+ bliver allerede trykt på svanemærket miljøpapir, men hvis du tilmelder dig den digitale version på mail, er du med til at spare på papiret og hjælpe os med at gøre bladet endnu mere bæredygtigt.

Hør bladet som lydbog
Hvis du foretrækker at lytte frem for at læse, har du også mulighed for det. Nu kan du nemlig lytte til det seneste nummer af 60+, mens du vasker op, går en tur eller ligger og slapper af. Hver gang vi udgiver et nyt blad, bliver det indtalt og udgivet som lydfil sammen med den digitale version af bladet.

OBS: Hvis du er under 60 år og/eller ikke bor i Gladsaxe Kommune, er det udelukkende muligt at modtage bladet digitalt.

Du kan læse mere og tilmelde dig 60+ digitalt på gladsaxe.dk/60+

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback