Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Miljøvurdering udsætter ikrafttrædelse af Kommuneplan 2025

Miljøvurdering udsætter ikrafttrædelse af Kommuneplan 2025

I forbindelse med en klage over Kommuneplan 2025, som blev vedtaget af byrådet 24. september, har Gladsaxe Kommune den 10. oktober modtaget en afgørelse fra Planklagenævnet. Afgørelsen medfører, at der skal udarbejdes en miljøvurdering, før kommuneplanen kan træde i kraft. Gladsaxe Kommune er ikke enige i afgørelsen, men går straks i gang med at udarbejde en miljøvurdering. Afgørelsen betyder, at planen ikke kan træde i kraft, før miljøvurderingen er udarbejdet og vedtaget af byrådet.

Kommuneplanen er en overordnet plan for byens fysiske udvikling. Kommuneplanen består af visioner og politiske mål samt retningslinjer og rammer for byens udvikling. Planen rækker 12 år frem, og revideres hvert fjerde år. I forbindelse med en klage, har Planklagenævnet vurderet, at nogle af ændringerne i den nye kommuneplan har en karakter, så det kræver en miljøvurdering af hele planen. De nævner især to forhold som væsentlige.

For det første er der ændret anvendelsesmulighed for to rammeområder i Bagsværd Bypark, så der fremover kun vil kunne bygges erhverv. Dette område har været udlagt til bolig og erhverv i over 10 år, men det har aldrig ført til, at der er udarbejdet lokalplaner for området, og derfor er muligheden for at bygge boliger i området fjernet i den nye kommuneplan.

For det andet bliver bebyggelsesprocenten for åben-lav bebyggelse, dvs. for villakvartererne, sat ned fra 30 til 25 eller lavere. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen blev der udarbejdet en analyse, der viste, at på langt de fleste grunde i disse områder er den nuværende bebyggelsesprocent ikke udnyttet. På den baggrund valgte kommunen at ændre rammerne for disse områder.

Gladsaxe Kommune deler ikke opfattelsen af, at ændringerne i den nye kommuneplan er så væsentlige, at det kræver en miljøvurdering af kommuneplanen. Men Planklagenævnet har tolket bestemmelserne anderledes. Derfor går Gladsaxe Kommune nu straks i gang med at udarbejde en miljøvurdering.
Miljøvurderingen skal i høring og efterfølgende godkendes af byrådet, før Kommuneplan 2025 vil være gældende.

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback