---
title: "Kom til webinar om bæredygtighed og grøn mobilitet"
description: "Hvordan bliver grøn mobilitet et vigtigt konkurrenceparameter, der øger trivslen, tiltrækker medarbejdere og øger deres tilknytning til jeres arbejdsplads?"
date: "2026-05-07"
created: "2026-05-07"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Kom til webinar om bæredygtighed og grøn mobilitet](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/kom-til-webinar-om-baeredygtighed-og-groen-mobilitet)

# Kom til webinar om bæredygtighed og grøn mobilitet

6. maj 2026

Hvordan bliver grøn mobilitet et vigtigt konkurrenceparameter, der øger trivslen, tiltrækker medarbejdere og øger deres tilknytning til jeres arbejdsplads?

Kom til webinar, hvor I bliver klogere på, hvorfor arbejdet med bæredygtighed og grøn mobilitet er et vigtigt konkurrenceparameter. Vi præsenterer konkrete initiativer og værktøjer, der gør det nemmere at skabe en grøn transportkultur. Værktøjerne bygger på adfærdsforskning, som gør det nemt og en del af jeres kultur at tage det grønne valg. Og du kan høre erfaringer fra nogle af de arbejdspladser, hvor det er blevet testet af: ELIS, Gladsaxe Kommune og Ballerup Kommune.

Karen Brosbøl Wulf, erhvervschef i Gladsaxe Kommune og leder af Gladsaxe Erhvervsby, byder velkommen og præsenterer programmet, som består af et stærkt panel.

Lise Bjørg Pedersen, fagleder for kollektiv transport og cykling i Danish Industry, svarer på spørgsmålet; Er grøn mobilitet et konkurrenceparameter?

Anja Puggaard, projektleder i Trafikselskabet Movia, præsenterer Mobilitetsbarometeret samt flere værktøjer fra Green Mobility Shift-initiativet.

Prøv [mobilitetsbarometeret her](https://gate21.dk/vidensindlaeg/mobilitetsbarometer/ "mobilitetsbarometeret her") og se hvor I kan sætte ind.

Hør erfaringerne fra arbejdet med at skabe en grøn mobilitetskultur fra: Mette Ebdrup, centerchef for Politik og Organisation i Ballerup Kommune, Natja Aaberg Hornsbæk, HR-direktør i ELIS, samt Tine Vedel Kruse, centerchef for Strategi og HR i Gladsaxe Kommune.

**Dato:** Tirsdag den 12. maj

**Tid:** Klokken 08.30 til 09.30

Webinaret er gratis og er relevant for alle, der arbejder med HR, employerbranding, kommunikation, bæredygtighed, klima eller mobilitet og er åbent for alle interesserede.

**Tilmelding**
 Læs [mere og tilmeld jer her.](https://gate21.dk/arrangement/groen-mobilitet-som-konkurrenceparameter/#1775978265095-49d1ffae-ebc4d "mere og tilmeld jer her.")

Webinaret afholdes i samarbejde med Ballerup Kommune, Ishøj Kommune, Trafikselskabet Movia og Gate 21.
