---
title: "Kom til seniormesse 1. oktober"
description: "Seniorrådet i Gladsaxe gentager den populære seniormesse og inviterer alle interesserede til en inspirerende og hyggelig eftermiddag med fokus på inspiration, viden og hyggeligt samvær."
date: "2026-09-02"
created: "2026-09-02"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Kom til seniormesse 1. oktober](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/kom-til-seniormesse-1-oktober)

# Kom til seniormesse 1. oktober

Seniorrådet i Gladsaxe gentager den populære seniormesse og inviterer alle interesserede til en inspirerende og hyggelig eftermiddag med fokus på inspiration, viden og hyggeligt samvær.

                        torsdag
                        1. oktober

                            Klokken
                            14.00 - 17.30

                        Kildebakkegårds Allé 165

![Seniorpar står sammen og ser på noget](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/fd385ee0-daba-465d-bfad-fd21eca50588?width=800)

Torsdag 1. oktober kl. 14.00-17.30 løber Gladsaxes seniormesse af stablen i Festsalen på Kildegården, Kildebakkegårds Allé 165.  Her bliver der rig mulighed for at få ny inspiration, stille spørgsmål og tage en uformel snak med både udstillere og medlemmer af seniorrådet om de emner, der fylder i din hverdag. Undervejs kan du også nyde en kop kaffe og lidt godt til ganen i hyggelige omgivelser.

Det er gratis at deltage i seniormessen, og der kræves ingen tilmelding. Med andre ord kan du komme og gå, som det passer dig.

**Sundhed og livskvalitet**

Temaet for årets seniormesse er ’sundhed og livskvalitet’. Med dette tema ønsker Seniorrådet at sætte fokus på de mange tilbud og muligheder, der findes i Gladsaxe Kommune, og som kan bidrage til et aktivt, trygt og meningsfuldt seniorliv.

På messen kan du besøge en række stande, hvor lokale foreninger, frivillige fællesskaber og kommunale tilbud præsenterer deres aktiviteter og indsatser. Der vil også være mulighed for at få rørt sangmusklen.

**Program for dagen**

14.00: Borgmester Serdal Benli og Gladsaxe Seniorråd byder velkommen. KOL-koret

 synger messen i gang med et par fællessange, og herefter er der mulighed for at besøge de forskellige stande.

15.00-16.00: Politiet holder oplæg om digital sikkerhed.

16.00-17.00: Oplæg fra BorgerBeredskabet om, hvordan man som borger forbereder sig på kriser og kan styrke sit hjemmeberedskab.

17.30:  Tak for i dag.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte seniorrådet på *seniorraadet@gladsaxe.dk* eller telefon 21 15 35 90.
