---
title: "Kom til gratis foredrag om ensomhed og sorg"
description: "Handicaprådet inviterer 4. november til sit årlige foredrag og debatarrangement"
date: "2026-10-09"
created: "2026-10-09"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Kom til gratis foredrag om ensomhed og sorg](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/kom-til-gratis-foredrag-om-ensomhed-og-sorg)

# Kom til gratis foredrag om ensomhed og sorg

9. oktober 2026

Mød psykolog, forfatter og politiker Marie Brixtofte til Handicaprådets årlige foredrag og debatarrangement onsdag 4. november 2026 kl. 17-19.30.

Gladsaxe Handicapråd inviterer til et spændende foredrag med Marie Brixtofte om ensomhed og sorg. Marie Brixtofte vil i dette foredrag kigge på den ensomhed, som mange af os vokser op med, og den sorg, som kan ramme os både ved dødsfald men også som reaktion på andre skift i livet og hvordan ensomhed og sorg kan hænge sammen. Marie Brixtofte har arbejdet som psykolog i mange år, blandt andet med børn af misbrugere og i Det Nationale Sorgcenter.

## Hør om vores misforståede panser mod ensomheden

I forhold til ensomheden, vil foredraget have fokus på, hvorfor vi bruger panser, og hvorfor vi tror at det, der bør beskytte os, i virkeligheden er med til at fastholde os i ensomheden. Hvis man har et handicap eller psykisk sårbarhed kan det være en særlig udfordring i at arbejde sig ud af sin ensomhed.

##  Tilmeld dig gratis

Arrangementet foregår onsdag 4. november 2026 kl. 17-19.30 i den store sal på Kildegården, Kildebakkegårds Allé 165. Det er gratis at deltage, men det kræver, at man på forhånd har tilmeldt sig.

[Tilmeld dig senest 1. november 2026 via hjemmesiden her](https://gladsaxe.dk/politik/byraad-og-udvalg/andre-udvalg-raad-og-naevn/handicapraadets-moeder-og-arrangementer/foredrag-om-ensomhed-og-sorg "Tilmeld dig senest 1. november 2026 via hjemmesiden her")

Du kan også tilmelde dig på telefon 39 57 52 02. Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet. Foredraget varer cirka to timer og arrangementet slutter med en sandwich den sidste halve time.

        ![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/4f4de67d-4422-4d34-826e-67453a4212d5?width=800)

            Psykolog, forfatter og politiker Marie Brixtofte
