Skip til hoved indholdet Søg Søg Job Job
    Hjem Kommunen Presse Nyhedsarkiv Husk at rydde sne og bekæmpe glat føre på dit fortov

Husk at rydde sne og bekæmpe glat føre på dit fortov

9. januar 2026

Vintervejret er over os, og det er selvfølgelig en fest for børn og andre sneentusiaster, som kan kaste sig over kælken. Lige nu modtager Gladsaxe Kommune dog også mange henvendelser om fortove, hvor der ikke er ryddet ordentligt og forholdene er usikre.

Husk derfor, at hvis du er grundejer, så har du ansvaret for fremkommeligheden på tilstødende fortov og sti. Det vil sige, at du skal rydde sne og bekæmpe glat føre hurtigst muligt efter snefald. Det kan også være nødvendigt at salte/gruse visse steder.

Har du cykelsti ud for din ejendom, så husk at rydde sneen til side, så den ikke er til gene for cyklisterne på stien. Bor du på en privat fællesvej, har du pligt til at rydde både fortov og kørebane for sne.

Du skal rydde og bekæmpe glat føre hurtigst muligt efter sneen er faldet.

Hjælp din skraldemand og hjemmehjælperne

Husk også, at skraldemændene skal kunne komme frem med de store biler og komme til dine affaldsbeholdere trygt og sikkert for at kunne tage dit affald med. Ryd derfor for sne og is fra vejen og hen til beholderne inden kl. 7 på tømmedagen. Du kan eventuelt køre din beholder ud til fortovet.

Hjemmehjælperne skal også kunne komme frem til borgere og give den daglige hjælp, uden at være nervøse for at falde på vejen.

Hvad gør Gladsaxe Kommune?

Gladsaxe Kommune løser opgaven ud for kommunale ejendomme, offentlige arealer og på fortove og stier, hvor der ikke er en tilstødende grundejer.

Det er desværre ikke muligt at være alle steder på samme tid, så Gladsaxe Kommune har inddelt vejene i fire klasser, hvor dem med størst betydning for afvikling af trafikken sneryddes og saltes hele døgnet, alle ugens dage, når der er behov.

gladsaxe.dk/grundejer kan du læse mere om forpligtelserne som grundejer og læse om vintertjenesten i Gladsaxe, herunder Gladsaxe Kommunes indsats på veje og cykelstier.

Vej, cykelsti og fortov ryddet for sne på Søborg Hovedgade

Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

CVR: 62761113

Telefon: 39 57 50 00
kommunen@gladsaxe.dk

Borgerservice

Telefontid

Mandag-fredag: 9-14

Personlig henvendelse

Kun med tidsbestilling. Bestil tid på gladsaxe.dk/bestiltid

Åbningstid

Mandag-onsdag og fredag 10-14
Torsdag 10-18

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback