---
title: "Hovedbiblioteket inviterer til Gøgl & Grin"
description: "Lørdag 13. juni bliver Bibliotekshaven ved Gladsaxe Hovedbibliotek forvandlet til en farverig cirkusmanege, hvor hele familien kan prøve kræfter med sjove lege og cirkuskunster og nyde et program med hæsblæsende akrobatik, cirkus-koncert og gøglershow."
date: "2026-06-02"
created: "2026-06-02"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Hovedbiblioteket inviterer til Gøgl & Grin](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/hovedbiblioteket-inviterer-til-goegl-grin)

# Hovedbiblioteket inviterer til Gøgl & Grin

2. juni 2026

Lørdag 13. juni bliver Bibliotekshaven ved Gladsaxe Hovedbibliotek forvandlet til en farverig cirkusmanege, hvor hele familien kan prøve kræfter med sjove lege og cirkuskunster og nyde et program med hæsblæsende akrobatik, cirkus-koncert og gøglershow.

                        lørdag
                        13. juni

                            Klokken
                            10.00 - 15.00

                        Søborg Hovedgade 220

                        2860 Søborg

![Grafik med teksten Gøgl &amp; Grin](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/563d3ba7-b6d9-4dee-56d9-08debc95e372?width=800)

Rundt omkring i haven venter masser af cirkusoplevelser for både store og små: Kan I jonglere eller gribe en flødebolle fra flødebollekasteren? I løbet af dagen kan I også møde ballonmanden, få ansigtsmaling som ægte cirkusartister eller være med i den kreative workshop, hvor børn og voksne sammen kan lave deres egen cirkus-stangdukke.

**Akrobatik, musik og gøgl på scenen**

Et af dagens store højdepunkter bliver, når artister fra Volantes indtager scenen med hæsblæsende akrobatik. Hele familien kan også synge og danse med til Cirkus Banditos legekoncert, mens den garvede gøgler Kasper Jensen underholder med jonglering og andre kunster i sit gøglershow. Ham kan I også møde rundt i haven, hvor I selv kan lære et trick eller to.

Der aktiviteter i haven kl. 10-15. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.

[Se hele programmet for dagen på gladbib.dk](https://gladbib.dk/gladsaxe-hovedbibliotek/events/born/ballonmand-til-gogl-og-grin)

Gøgl og Grin er støttet af Gladsaxe Kommunes GladsaxeLiv-pulje, som understøtte initiativer, der skaber liv og aktivitet i byrummet. [Læs mere om puljen på gladsaxe.dk](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/foreningsliv/tilskud-til-foreninger/soeg-puljen-gladsaxeliv)
