---
title: "Gladsaxedagen er lige om hjørnet"
description: "Lørdag 22. august løber årets helt store fejring af foreningsliv, lokalpolitik og kultur af stablen ved Gladsaxe Rådhus"
date: "2026-08-14"
created: "2026-08-14"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Gladsaxedagen er lige om hjørnet](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/gladsaxedagen-er-lige-om-hjoernet)

# Gladsaxedagen er lige om hjørnet

Har du husket at sætte kryds i kalenderen lørdag 22. august, hvor Cæcilie Norby, Henning Stærk, Tessa, Peter Sommer, Sanne Salomonsen og en masse andre spiller op til fest, når Gladsaxedagen i år også danner rammen for fejringen af åbningen af Hovedstadens Letbane

Det er årets helt store fejring af foreningsliv og kultur, der smelter sammen med lokalpolitik, spændende debatter om Gladsaxes udvikling og et væld af bragende gode artister, når Gladsaxedagen 2026 løber af stablen på området omkring Gladsaxe Rådhus.

Som sædvanlig er Søborg Hovedgade omdannet til gågade i dagens anledning, så festlighederne kan brede sig rundt om hele rådhuset. I år med god grund, da Hovedstadens Letbane benytter lejligheden til at invitere til åbning af hele letbanestrækningen samme dag. Det fejrer de fra en stor musikscene i Rådhusparken, hvor blandt andre Tessa, Peter Sommer, Sanne Salomonsen og Ankerstjerne går på scenen mellem kl. 11 og 16.30.

[Du kan læse mere om Hovedstadens Letbanes program her](https://dinletbane.dk/da/om-os/aabning-2026/ "Du kan læse mere om Hovedstadens Letbanes program her")

Selve Gladsaxedagen er naturligvis det samme store udstillingsvindue for kommunens mange fantastiske foreninger, der viser hvad de laver til daglig. Du kan også møde dine lokalpolitikere til en snak om prioriteringerne, høre om borgmester Serdal Benlis forslag til budgettet for næste år og deltage i spændende politiske debatter.

[Dyk ned i nogle af de mange gode tilbud på dagen her](https://gladsaxe.dk/borger/fritid-og-oplevelser/kultur/gladsaxedagen/nyheder-om-gladsaxedagen?fbActive=1&amp;pageNumber=1 "Dyk ned i nogle af de mange gode tilbud på dagen her")

        ![](https://gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/c690bc77-9c25-409c-b904-08dcb1f3aba3?width=800)

            Publikum tager underholdningen til sig ved en tidligere udgave af Gladsaxedagen
