---
title: "Få hjælp til at gøre din cykel forårsklar"
description: "Fredag 4. april inviterer Cyklistforbundet og Social Balance til gratis cykelreparation i Værebro Park."
date: "2025-03-17"
created: "2025-03-17"
---

[Hjem](https://gladsaxe.dk/)

                    [Kommunen](https://gladsaxe.dk/kommunen)

                    [Presse](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse)

                    [Nyhedsarkiv](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv)

                [Få hjælp til at gøre din cykel forårsklar](https://gladsaxe.dk/kommunen/presse/nyhedsarkiv/faa-hjaelp-til-at-goere-din-cykel-foraarsklar)

# Få hjælp til at gøre din cykel forårsklar

Fredag 4. april inviterer Cyklistforbundet og Social Balance til gratis cykelreparation i Værebro Park.

Trænger din cykel til et eftersyn og en lille opstramning efter vinteren? Så slå et smut til Værebro Park, når frivillige fra Cyklistforbundet står klar til at gå din cykel efter i sømmene.

Det foregår **fredag 4. april kl. 15-17 foran Værebro Bibliotek** (Værebrovej 170). Her kan du for eksempel få tjekket din cykel for mindre fejl og mangler, smurt kæden, strammet skruerne eller justeret sadlen. Alle er velkomne, og det koster ikke noget at deltage. Bare mød op med din cykel.

**En del af en større cykelindsats**

Gennem de sidste år har Social Balance, som er en del af Gladsaxe Kommune, gennemført flere cykelaktiviteter i Værebro Park – heriblandt et særligt cykelkursus for kvinder, cykellege i børnehaverne og cykeludfordringer i skoleferierne. Formålet er at få flere til at cykle og fremme nye fællesskaber på tværs af området.

Nyheden er mere end tre måneder gammel. Indholdet kan derfor være forældet.
